Om børns vilkår

af Ejnar Hjorth

Martinus skriver ikke så ofte om børns vilkår, men i LIVETS BOG VII er der et afsnit, der er værd at tænke over. Han skriver, at mennesket nu lever i “de ulykkelige ægteskabers zone“ og at vi ikke længere egner os til at leve i langvarige lykkelige ægtskaber. Det går selvfølgeligt ud over børnene, især når ægteskabet ender med skilsmisse. Forældrene skaber for sig selv og for børnene ofte en ulykkelig skæbne.

Denne skæbnesituation er et spørgsmål om årsag og virkning og om en manglende udvikling af næstekærligheden. Kun dem, som er nået så langt, at de er modtagelige for den undervisning, som findes i Det Tredie Testamente eller “livets egen tale“, kan ændre skæbnen til det bedre.

Det er kun den ægte næstekærlighed, der kan råde bod på disse ulykkelige forhold.

“2512. Den forannævnte ulykkelige Tilstand gælder naturligvis ogsaa mange af de Børn, der bliver født udenfor Ægteskab og ikke kommer til at opleve et beskyttende Hjem under en virkelig Faders og Moders Pleje, Opdragelse og Forsorg. I Stedet for denne varmende og lysende Beskyttelse kommer de paa Børnehjem og Opdragelsesanstalter, hvor Opdragelse i Væremaade sker fabriksmæssigt ved ansatte Lederes og Funktionærers kolde, disciplinerede Diktatur og Ensretning. Hvad er en Opdragelse i en saadan kollektiv kold menneskelig Udrugningsmaskine i Forhold til et Par kærlige Forældres individuelle Opdragelse, tilpasset efter Barnets særlige individuelle, mentale Struktur og Opfattelsesevne? Selvfølgelig kan en saadan menneskelig Udrugningsinstitution umuligt præstere den samme individuelle kærlige Indstilling til hvert enkelt Barn, idet den er baseret paa at opdrage i Flok ligesom ved en Militæruddannelse. Men en saadan Institution er dog et stort Fremskridt og Hjælp i en Verden, hvor der findes et Ocean af ansvars- eller samvittighedsløse Mennesker, der sætter Børn i Verden uden at tænke paa, at en saadan Manifestation eller Væremaade forpligter en til selv at være fysisk Skytsengel for sit eget Barn. I modsat Fald maatte saadanne Menneskers Børn forsumpe, blive totalt forkvaklede eller afsporede fra almindelig moralsk Opfattelse og Væremaade. Men en saadan Institution er og kan i bedste Tilfælde umuligt blive andet end et godt Surrogat for den af Naturen bestemte kærlige Opdragelse og Beskyttelse igennem Forældrene, selv om disse Ledere af Børnehjem og Opdragelsesanstalter kan være nok saa meget humane og betragte denne deres Levevej som et helligt Kald. Disse Institutioner kan umuligt erstatte det virkelige normale og sande Familieskab mellem kærlige Forældre og deres Børn. Men da der næsten ikke forekommer noget Familieskab for disse Børn, der er født udenfor Ægteskabet og overladt til fremmede Menneskers Omsorg, maa man prise de Samfund, der skaber de kunstige Hjem eller Institutioner for disse af Familie og Forældre forladte Børn, hvor de dog kan blive plejet og passet, selv om de maa undvære et Par kærlige Forældre. Dette sidste kan et Samfund ikke give disse Børn. Men nogle Børn har dog, midt i denne deres hjemløse og forældreløse Situation, den Lykke at blive adopteret af virkelig kærlige Mennesker og saaledes faa en god Erstatning for den Kærlighed, de har mistet. Men det er ikke nær alle af de forældre- og hjemløse Børn, der har en saa heldig eller lykkelig Skæbne i deres nuværende Liv.“ Det Tredie Testamente, Livets Bog VII, stk. 2512, side 2740

“2519. Væsenernes Skæbnesituation er udelukkende et Spørgsmaal om Aarsag og Virkning. Mennesket har fri Villie til at operere med denne Aarsags og Virkningskæde. Det kan skabe Aarsager, hvis Virkninger bliver til total Ulykke for dem selv, ja endog i flere Liv. Og det kan med sin Væremaade skabe Aarsager, der kommer tilbage med Virkninger, der bliver til Glæde og Velsignelse for det selv ligeledes igennem flere Liv. Det staar absolut Væsenet frit for saaledes at kunne gøre, hvad det vil. Det kan gøre Godt, og det kan gøre Ondt. Begge de to Slags Manifestationer staar til det ufærdige Menneskes Raadighed. Det kan her vælge, hvad det vil. Var det ikke saaledes, kunde Væsenet aldrig nogen Sinde lære, hvad der virkelig er ondt, og hvad der virkelig er godt. Hvordan skulde Kemikerne komme til at lære Stofferne at kende, hvis de ikke kunde eksperimentere med dem. Hvordan skulde det levende Væsen nogen Sinde blive Ekspert i at kunne gøre det Gode, blive til Mennesket i Guds Billede, hvis ikke det fik en Livsepoke, i hvilken det netop blev stillet frit overfor Adgangen til begge de nævnte Manifestationsarter og dermed kunde faa et virkeligt Kendskab til det Gode, som udgørende den ordinære og det Onde som udgørende den sekundære Væremaade, det Gode som selve Livsoplevelsens Kulmination i Viden, i Lys, Kærlighed, Velvære eller Salighed og det Onde som selve Livsoplevelsens Fostertilstand, repræsenterende Ufærdighed, Fejltagelser, Krig eller Kulminationen af Lidelsernes Helvedesdomæne. Imellem disse to Væremaader befinder det jordiske Menneske sig. Den mørke Væremaade, der fremtræder som „den dyriske” i Mennesket, er netop nu i sin Kulmination, medens „det menneskelige” er i sin første spæde Begyndelse. At det er saaledes, kan umuligt rokkes eller forandres, hverken ved Straf eller Vold, hverken ved Diktatur eller Frihed, hverken ved Religion eller Sakramenter, hverken ved Opdragelse eller Skolegang, hverken ved Tale eller Tavshed. Selv om de humane af disse Foreteelser er meget vigtige og absolut nødvendige, er det absolut uden Betydning med Hensyn til selve Mentalitetsforvandlingen fra Dyr til Menneske. Her er Kærlighedens Tilblivelse i Væsenet det absolut eneste, der faar det bort fra alle eventuelle livsnedbrydende Voldshandlinger og dræbende Tankearter overfor sine Medvæsener eller sin Næste.“. Det Tredie Testamente, Livets Bog VII, stk. 2519, side 2746

I 1972 var der 3,4 vuggestuebørn pr. voksen, mens der for børnehavebørn var syv børn til én voksen, viser tal fra en rapport fra 2017.

44 år senere – i 2016 – var tallene vokset, så der var fem til seks vugge-stuebørn pr. pædagog, mens der var 10-12 børnehavebørn pr. voksen.

Martinus selv oplevede at blive født uden for ægteskabet. Han blev ikke passet og opdraget af sin mor, men blev bortadopteret til hendes halvbroder og han kone, som var nogle meget kærlige plejeforældre for ham.