Den ny Verdensimpuls

Hvorfor har nærværende tidsskrift fået navnet Den ny Verdensimpuls, kan man spørge. Hvad er en verdens impuls? Umiddelbart giver det indtryk af noget stort og omfattende. Noget der berører hele verden. Begrebet er hentet fra Livets Bog, som er hovedværket i Det Tredie Testamente. Martinus er forfatteren. Det er nærmest en faglig term. Men hvordan skal det forstås? Der er koblet yderligere et begreb til, nemlig verdensgenløsere. Verdensgenløserne har til opgave at igangsætte og formidle verdensimpulser, som er interplanetariske tankeimpulser, der på sin side igen er manifestationer af det guddommelige skabeprincip. Impulserne er egentligt ikke andet end tanker. Men det er tanker af en særlig styrke. Der er tale om tanker, der har dannet fundament for vældige kulturepoker. Indflydelsesrige tanker med andre ord. Som over århundreder og årtusinder har udkrystalliseret sig til idealer styrende for menneskers moralopfattelse, synet på sig selv, livet og hvordan verden er indrettet. De tankemønstre, en verdensimpuls formidler, er blevet gentaget igen og igen i utallige variationer og fortolket fra generation til generation.

I Det Tredie Testamente beskrives verdenssituationen som en gammel verdenskulturs undergang og en ny verdenskulturs fødsel. Den gamle verdenskultur er præget af de impulser, der initierede de store verdensreligioners entré på verdens scene; kristendom, buddhisme og islam. Men i dag ser vi, hvordan disse gradvist mister deres magt over menneskers åndsliv. Særligt tydeligt er det her i Norden, hvor samfundene er blevet sekulariserede. Her spørger man ikke sig selv, når man er i tvivl: “Hvad mon Kristus ville ha’ gjort?” Her handler det mere om: "Hvad siger videnskaben?”, "Hvordan er de seneste tendenser på aktiemarkedet?”, "Hvordan lykkes jeg bedst i min karriere?” Vi er blevet meget materialistisk indstillede. Det religiøse opleves som forældet og barnligt, og det er derfor blevet et ideal for os, at adskille det fra det politiske og praktiske liv. Generelt opfattes det religiøse som naivt og noget, som tænkende mennesker ikke kan tage alvorligt. Afviklingen af den religiøse dimensions repræsentation i samfundet har imidlertid medført en stadig voksende uformåenhed på det åndelige område, som betyder, at de eksistentielt betonede spørgsmål, som religionerne tidligere besvarede, i dag forbliver ubesvarede. Som følge heraf er der opstået en betydelig åndelig sult. Denne sult beskriver Martinus i begyndelsen af hovedværket Livets Bog på denne måde:

”Men rent bortset fra disse Kendsgerninger bliver vi ogsaa paa anden Maade stadigvæk mindet om en fuldstændig Kapitulation af de hidtil gældende religiøse Erkendelsesgrundlag, idet der fra Menneskeheden udgaar ligesom et eneste stort tusindstemmigt Raab mod det Ukendte i Form af følgende Udbrud: Hvorledes skal jeg opfatte Begrebet ”Gud”? – Hvad er godt, og hvad er ondt? – Har Begrebet ”Bøn ” nogen Betydning? - Hvorledes skal jeg være i Stand til at tro paa en kærlig Gud, naar jeg befinder mig lemlæstet i en Verdenskrigs Rædsler? – Hvorledes skal jeg forstaa hans Retfærdighed, naar jeg ser, at det ene Barn kommer til Verden i Rigmandens straalende Palads, hvor det bliver omgivet af Luksus og kan faa den Serie af sine Ønsker opfyldt, som er afhængig af Penge, og det andet Barn kommer til Verden hos fattige og syge Forældre, hvor det allerede begynder at lide Nød i den spæde Alder og klædes i fattige og luvslidte Klude eller i det rige Bams aflagte Klæder, eller naar jeg ser, at det ene Barn fødes hos gode og kærlige Forældre, der skaber et Hav af Betingelser for det, til at det kan blive et lykkeligt og godt Menneske, der kan være til Glæde og Nytte for sine Omgivelser, og det andet Bam fødes hos Forældre, der ikke synes at have mødt Kærlighed i en saadan Grad, at det er dem muligt at forstaa, at en saadan virkelig eksisterer, og derfor mere eller mindre er paa tværs af sine Omgivelser, ja er endog undertiden i en Tilstand, der grænser til Had imod Samfundet? Jeg kan kun indse, at det lille Væsen, der faar saadanne Forældre, kommer til at befinde sig i et Væld af Betingelser for at komme paa Kant med Samfundets Love og derved yderligere blive stemplet til at nedtrampes af sine Omgivelser. – Jeg forstaar heller ikke hans Retfærdighed, naar jeg ser, at det ene Barn fødes med gigantiske Evner og Anlæg – bliver Geni, - og det andet Barn fødes med en i sig boende Længsel efter at blive det samme, men opnaar trods al sin Flid og Stræben tilsyneladende kun en mindre Brøkdel deraf. Hans Væsen eller Kærlighed fatter jeg heller ikke rigtigt, naar jeg bliver Vidne til, at mange Væsener tilsyneladende ganske uskyldigt af sine Omgivelser bliver paaført voldsomme Smerter og Lidelser. - Ja, det kan endog undertiden se ud, som om jeg befinder mig i et Ocean af Uretfærdighed o. s. v. - Saaledes er Verden fuld af disse Klagesuk, der alle tilsammen er at betragte som udgørende et eneste stort Raab eller Skrig fra Menneskeheden efter Viden, - et eneste stort Vidnesbyrd om en herskende Kapitulation af de gamle religiøse Begrebers inspirationskraft, - en fremragende udviklet Hunger efter en for Individernes nuværende og fremtidige Retfærdighedssans tilfredsstillende guddommelig Opklaring af selve det daglige Livs tilsyneladende uretfærdige Foreteelser og Mysterier, - et talende Bevis for en ”Dommedag ”eller en Verdenskulturs Undergang. ” (Livets Bog I, stk. 30, s. 31-32. Kbh. 1932.)

Det er imidlertid ikke meningen, at menneskene skal blive ved med at leve i uvidenhed. Den ny verdensimpuls, der er repræsenteret ved Det Tredie Testamente, har netop som opgave at besvare disse spørgsmål på den måde, der er forenelig med de krav til videnskabelighed og logik, som det moderne, sekulariserede menneske forudsætter for at kunne godtage disse svar som lødige og fyldestgørende. Der er med andre ord tale om en viden, der genformulerer de højere religioners kerneindsigter på en videnskabelig tidsalders præmisser. Som det fremgår af citatet herover, er det med fremkomsten af Det Tredie Testamente nu meningen, at menneskers “råb” efter viden på det åndelige område skal besvares. Her en smagsprøve på, hvad denne viden handler om:

"Den aandelige Basis, om hvilken alle Jordmennesker kan samle sig, kan altsaa ikke være religiøs Tro, men maa være religiøs Viden. Ligesom to plus to er lig fire for alle Mennesker over hele Jorden, saaledes maa Livets højeste og vigtigste Analyse ogsaa være af international Natur eller ens for alle Mennesker. Saalænge den endnu ikke er det, men Katolikker tror, at Verdensaltet er katolsk, og Muhamedanere, at det er muhamedansk, og Buddhister, at det er buddhistisk, og Jøder, at det er jødisk o. s. v., da er dette kun Udtryk for, at de nævnte Folkeslags religiøse Basis ikke er blevet til Viden, men derimod kun fremtræder som en af hver især af de nævnte Folkeslags Ønsker og Begær præget Forestilling; thi i modsat Fald vilde den ligesom den samlede Sum af to plus to være af international Natur. En absolut Viden eller Videnskab, hvilket vil sige en Kendsgernings Analyse, kan ikke være af national eller individuel Natur, thi i saa Fald er den ikke virkelig Viden, men fremtræder derimod kun som identisk med en Formodning eller Forestilling om en eventuel eksisterende Kendsgerning. Hvis der var Individer, der f. Eks. troede, at to plus to er lig tre, fem, seks eller syv o. s. v., da vilde hvert af disse Facit ikke være Videnskab, men derimod kun individuelle Formodninger om det virkelige Facits Natur og Eksistens. De vilde være Udtryk for en paa det særlige Felt mangelfuld Begavelse og maatte forandres, alt eftersom de nævnte Formodninger blev udvidet til Videnskab, og det virkelige Facit, Tallet fire, derved kom til Syne. Medens de førstnævnte Tal var Udtryk for individuelle Forestillinger og maatte forandres, saa er Tallet fire i det givne Tilfælde Udtryk for Kendsgerningens Analyse og kan ikke forandres. To plus to er lig fire over hele Universet og gennem alle Tider, medens de andre af de nævnte Facit kun er eksisterende indenfor enkelte særlige af Uvidenhed opretholdte Bevidsthedsomraader. Ligesom Erkendelsen af Facitet to plus to maatte forandres, saa længe det endnu kun var en fejlagtig eller ufuldkommen Forestilling, saaledes ogsaa med Jordmenneskenes Erkendelse af Livets højeste Mysterium eller den evige Sandhed. Den er endnu i stor Udstrækning fremtrædende under Forholdet to plus to er lig tre, fem, seks eller syv o. s. v. og kommer derved i tilsvarende Udstrækning til at afsløre sig som kun udgørende individuelle ufuldkomne Forestillinger om Sandheden eller Livets virkelige Facit, som saa igen hver især er blevet Religion for Folkeslag, med hvis Opfattelse de har været i Harmoni. Derfor bliver dette Facit for nogle Væsener katolsk, for andre buddhistisk o. s. v., alt efter de paagældende Væseners særlige Opfattelsesevner. Men ligesaa lidt som det virkelige Facit af to plus to kan være individuelt, kan være katolsk, muhamedansk o. s. v., ligesaa lidt kan den virkelige Analyse af Livets højeste Love eller evige Sandhed være individuel, være østerlandsk eller vesterlandsk. Den evige Sandhed eller Livets absolute Analyse er ens over hele Universet, er ens for alle Individer uafhængigt af deres Forestillinger eller Formodninger om den, ligegyldigt om de kender den eller ikke. Og det er denne evige og uforanderlige Analyse af Sandheden, det er dette Facit af Livets samlede Manifestation, Bevægelse og Vibration alle Jordmennesker, alle Folkeslag maa bringes til at kende, til at acceptere. Kun den alene har den fornødne Stabilitet i sig til at skabe Fred indenfor en hel Verdens Menneskehed, til at rette en hel Klodes aandelige Kurs op mod de evige Regioner, mod Alkærlighedens, Livets og Lykkens Tinder”. ” (Livets Bog I, stk. 91, s. 90-91).

Hvad er det da, der endnu ikke er blevet til facittet fire? Som endnu ikke er blevet til en kendsgerning, en urokkelig universel kend? Ja, det er jo intet mindre end forståelsen af os selv. Livets gåde. Vi har fået en videnskab om den ydre materielle verden. Men endnu er vores eget liv et mysterium. Hvem er jeg? Hvorfra kommer jeg, og hvor er jeg på vej hen? På dette felt er vi i dag ikke mere oplyste, end hvad man var for to tusinde år siden. Her er vores opfattelse relativ, den er lokal og uden et sikkert åndsvidenskabeligt fundament. Verden har en genial viden om det materielle, og dermed alt hvad der kan sanses fysisk, men vi kender stadig ikke os selv eller livets dybere mening.

På den måde er to plus to i visse dele af verden tre, mens den i andre er fem. Her er der uenighed og usikkerhed. Spørgsmålet må derfor være, om det overhovedet er muligt at nå frem til en universel sandhed angående os selv, og hvem vi er. Forfatteren til Det Tredie Testamente gennemgik forud for sit forfatterskab en kosmisk indvielse, som åbnede nye åndelige centre i hans bevidsthed, og som betyder at alt, hvad han skriver, bygger på selvoplevet viden:

”Jeg saa, at jeg var el udødeligt Væsen, og at alle andre Væsener i Tilværelsen var evige Realiteter, der ligesom jeg selv havde en uendelig Kæde af tidligere oplevede Liv bag sig, at vi alle var udviklede fra lave primitive Former for Tilværelse til vort nuværende Stadium, og at dette kun var et midlertidigt Led i denne Udviklingsskala, og at vi saaledes var paa Vej fremad mod gigantisk høje Former for Tilværelsesplaner i det Fjerne. Jeg saa, at Verdensaltet var udgørende eet eneste stort levende Væsen, i hvilket alle andre Væsener hver især var Organer, og at vi alle Mennesker, Dyr, Planter og Mineralier udgjorde een Familie, var af det samme Kød og Blod, billedligt set. ” (Livets Bog I, stk. 21, s. 21-22.)

At beskrive livet, os selv og verden i det evige perspektiv er således, hvad den ny verdensimpuls handler om. Det er Martinus fortjeneste, at han forklarer logikken og de bærende principper, der er fundamentet for hans intuitive oplevelse. Igennem hele forfatterskabet argumenteres der ud fra kosmiske analyser, der gør det muligt for den interesserede læser at gennemtænke og med sin egen intelligens efterprøve alt i mindste detalje.

Det Tredie Testamente er åndelig videnskab. Ikke en tro. Ikke en ny religion. Det er livet selv, der sættes under lup og analyseres. Dit og mit livsmysterium: “Hvem er jeg?”

Fortsættelse følger i et kommende nummer...