Kristusprincippet

Takken tilkommer Forsynet

Mine kære venner, jeg vil gerne udtrykke min inderligste og varmeste tak for al den hyldest og det kolossale brus af taknemlighed, som jeg har modtaget. Det har glædet mig meget at modtage al den tak, men det er ikke mig, der tilkommer takken. De analyser, som jeg har givet, er ikke noget jeg har opfundet eller udtænkt, det er evige realiteter. Jeg har nået det stadium, hvor jeg har kunnet manifestere disse analyser, og er blevet sat til at manifestere dem. Jeg er gået til mit daglige arbejde med analyserne, ligesom andre er gået til deres daglige arbejde, og nu er jeg efter de mange år lykkelig over at se, at der er så mange mennesker, der glæder sig ved dem.

Analyserne er helt frie. Sagen er ingen sekt eller forening

Sagen i sig selv er ikke nogen sekt eller sammenslutning, den er neutral og fri. Den har ingen indmeldelse og ingen udmeldelse, ingen kan meldes ind og ingen kan smides ud. Det står enhver frit at læse mine analyser, at danne studiekredse og centre rundt om i verden, blot man følger analyserne. Adgangen til analyserne er lige så fri som til solen og al skabelse i naturen. Det skal ikke være en indkapslet historie for nogle enkelte mennesker, det er for alle mennesker. Alle der i dag er glade for og finder inspiration i religiøse sekter og samfund, behøver ikke at være ængstelige for det nye, der kommer. Jeg ønsker, at alle skal være dér, hvor de i øjeblikket får inspiration og får udvikling i kærlighed.

Jeg har fået en impuls om, at mit værk skal hedde DET TREDJE TESTAMENTE. Det skal ikke danne grundlag for nogen sekt eller forening. Selvfølgelig skal der være et center, og det er den selvejende institution Martinus Institut på Mariendalsvej. Dér skal der være et fast punkt i form af en administration og et råd, som har til opgave at holde det hele i orden og sørge for, at tingene ikke kommer på afveje.

Det største ord i Biblen. Guds billede

Det største ord i Biblen er dér, hvor man lader Gud sige: "Lader os gøre et menneske i Vort billede, efter Vor lignelse". Alt, hvad vi ser omkring os, er udtryk for, at Gud skaber bevidsthed. Denne skabelse ser vi alle vegne lige meget om det er torden og lynild, bilerne, der farer frem ad vejene, eller det er mennesker, der arbejder. Ligegyldigt hvad det er, er det alt sammen levende væsener, der bliver skabt i Guds billede.(1)

Alting er levende væsener inde i levende væsener, og Guds organisme er ligesom alle andre levende væseners organismer opbygget af levende væsener inde i levende væsener. Vi er inde i et makrovæsen samtidig med, at vi også er makrovæsen for mikrovæsener inde i os, og vore mikrovæsener er igen makrovæsener for endnu mindre væsener. Vi er alle sammen makrovæsener, mikrovæsener og mellemkosmiske væsener.

Det verdensbillede jeg har lavet ligger inde i et andet verdensbillede, i et makrokosmisk verdensbillede, der igen ligger inde i et endnu større. Det evige liv former sig som en oplevelse af stadigt højere og højere spiralkredsløb. Et spiralkredsløb er et udviklingsafsnit, hvor det levende væsen oplever kulminationen af både mørke og lys. De to ting er lige vigtige, uden oplevelsen af mørket kunne lyset ikke eksistere.

Væremåden i det daglige liv. Ragnarok er begyndt

Væremåden i det daglige liv er særlig vigtig og nu er den kommet så langt ned og kommet så langt på afveje, at et ragnarok for længst er begyndt. Man må regne med at anden verdenskrig var en del af ragnarok, og hele tiden er der mindre brande eller krigsførelse rundt om i verden. Nu omkring århundredskiftet regner jeg med, at der kommer en meget stor krig. "Hvorfor?" – spørger menneskene. "Hvorfor kommer dette mørke?" – "Hvorfor skal der så meget mørke til?" –

Troen på ét liv kan ikke forklare mørket

Da Kristus var på jorden for at indvie den nye verdensepoke, var menneskene åndeligt set kun instinktbegavede. Instinktet leder trækfuglene, det leder dyrene til at spise og æde, og det de skal. Det leder menneskene til at få en følelse af, at der må være en skaberkraft og en højere magt til. Kristusprincippet er et forældreprincip, ligesom vi kender det fra ægteskaberne og dyrenes samliv, der sørger for afkommet.

Kristusprincippet har til opgave at styre menneskene i den sidste store udvikling frem imod den højeste fuldkommenhed. Jordens mennesker er på vej til at få kosmisk bevidsthed og blive "det færdige menneske i Guds billede". For at forstå dette må menneskene forlade den tro, at de kun har ét liv. Hvis man kun har ét liv, er en fysisk krop næsten ingenting. En krop er så skør, et barn kan dø i fødslen, når det er 5 år, 10 år, det kan dø i alle aldre. Mange mennesker når ikke op i den høje alder, de dør længe før de skulle. Hvis man kun havde et liv, skulle man have en bedre krop. Hvad bliver menneskene til, når de ingen krop har? – Ja, så ville de ikke kunne udvikle sig. Den kirkelige terminologi er blevet forældet, men Kristus kunne ikke forklare det intellektuelt for den tids mennesker og bebudede derfor at Talsmanden, den Hellige Ånd skulle komme og forklare alle ting.

Verdensgenløseren Kristus

Da stjernen lyste over Bethlehem fødtes det evige lys i en stald i nærheden, et lille spædbarn blev lagt i en krybbe, – og verdensgenløseren var kommet til verden. Mennesker med kosmisk bevidsthed kan endnu på et vist stadium på det høje åndelige plan lade sig føde i fysisk materie, og det gjorde Kristus for at kunne vejlede og prædike for menneskene. Han vidste, at det ikke nyttede, at han forklarede intellektuelt eller skrev noget, for almenheden kunne ikke læse og skrive. Instinktmæssigt kunne de føle, at der måtte være et forsyn til, selvom de ikke havde nogen ide om hvordan det var. Derfor er kristendommen et stort mysterium for menneskene, men nu er det løst i DET TREDIE TESTAMENTE, hvor man kan læse og studere det. 

Kristus måtte bruge den anden del af den kosmiske bevidsthed. Han kunne stille stormen på søen, gå på vandet og helbrede syge mennesker. Han siger også: "Mig er givet al magten i himlen og på jorden". Denne magt skal alle mennesker få, det er målet, og dertil kræves der mange liv.

Kristi genkomst

Nu er menneskene kommet så langt, at de er ved at få kosmisk bevidsthed, og derfor kan kristendommens epoke begynde. Menneskene har taget fejl af Kristi genkomst, fordi Kristus ikke kunne forklare genkomsten intellektuelt, han måtte forklare den i symboler. Kristi genkomst betyder ikke, at Kristus kommer personligt og prædiker her og der. Hvem ville tro på ham? – I dag er der mange, der siger, at de er Kristus og prædiker osv. – Nej, Kristi genkomst er en ny verdensepoke, som han kom og indviede for snart 2000 år siden, da han prædikede på jorden. Da indviede han den kommende kristusepoke eller kristuskultur ved at vise menneskene tilrette og fortælle, hvordan de skulle handle.

I forvejen havde menneskene fået de Ti Bud fra høj kilde, da høje væsener på Sinai bjerg manifesterede lovens tavler. De fik de ti Bud for at lære, hvad de havde gjort forkert eller overtrådt. Kristus vidste udmærket, at det tog lang tid at lære, og det han ikke kunne fortælle dengang, måtte kan love til senere tider. Han sagde: "Jeg har endnu meget at sige jer, men I kan ikke bære det nu". "Men Talsmanden, den Hellige Ånd skal lære jer alle ting, og minde jer om alle ting, som jeg har sagt jer. Han skal tage af mit og forkynde jer. Alt hvad Faderen har er mit, derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde jer."

Sabotage af jordkloden med atomkraft

Kristus sagde også, at de sidste tider ville komme, "når I hører om krig og rygter om krige" og når "broder overgiver broder til døden, og børn sætter sig op mod forældre og slår dem ihjel". Han så hvor langt menneskene ville komme ud, og at de ville gå forfærdeligt langt i deres forsvar.

Han forudså, hvordan menneskene som jordens mikrovæsener ville begynde at sabotere jorden inde fra.(2) De drister sig til at sprænge atomkernen, hvor der ligger en så kolossal kraft bunden, en kraft der i virkeligheden er makrokosmisk livskraft.(3) De tror, at de har gjort en drabelig opdagelse, men i længden kan de ikke garantere, at der ikke sker ulykker. Der kommer sikkert visse ulykker med i ragnarok, men det skal jeg ikke komme ind på. – Men hvad med affaldet? – Det er tydeligt, at det er en sygdom i jordens indre. Når jorden er en sund levende organisme skal alting gå i kredsløb, selv lossepladser går over i kredsløbet, men det gør atomaffaldet ikke. Hvad med de affaldsstoffer, som man graver ned eller sænker ned i havet? – Giftstofferne overlever nemt de tønder, som de opbevares i.

Videnskaben arbejder videre, man bygger atomkraftværker, og det kan man ikke bebrejde dem, det skal ske alt sammen. Her under ragnarok vil man komme til at erfare, at atomkraften ikke er vejen. Vi skal have helt andre kærlige og fredelige midler. Der er naturlige energier, der er vind- og vandkraft, der er kul og olie, der er solen. Hvis menneskene anvendte den teknik og forstand, som de bruger på atomkraften, ville de med lethed kunne få de store kræfter frem ved ufarlige midler.

Indpodningen af den Hellige Ånd. Elektricitet er ånd. Kristuskræfter kontrollerer atomkræfterne

Jeg vil ikke kritisere videnskaben, den har lavet ganske pragtfulde og vidunderlige ting, og jeg nævner kun disse ting, fordi menneskene er så forvildede med hensyn til atomkraften. Det er de alt sammen ved at lære nu, det må ske, man kan ikke udvikles uden at gøre erfaringer. Derfor er ragnarok ikke det onde i sig selv, som menneskene bedømmer det for, det er et absolut nødvendigt led i Guds skabelse af mennesket i sit billede. Uden dette ville det være ganske umuligt at indpode mennesket den bebudede hellige ånd. Talsmanden er navnet på bogrullen med jødernes hellige skrifter, og den Hellige Ånd er bevidsthed, ånd er tanker, viden og erfaringer. Videnskaben har i mange år arbejdet med elektricitet og ment, at det var noget materielt, men det er makroånd eller jordklodens ånd og livskraft.(4) Videnskab og teknik anvender makroelektricitet, vi selv mellemkosmisk elektricitet og vore mikrovæsener mikroelektricitet.(5) Det skal jeg ikke komme nærmere ind på her men blot nævne, at man nu er kommet så vidt, at en masse overjordiske kræfter eller kristuskræfter er sat igang for at bevirke, at man ikke får de atomkræfter til at fungere, som er parat.

Bukkene og fårene

Dette ragnarok, som vil komme, vil blive meget slemt pga. menneskenes nyerhvervede intelligens. Nu skal jeg ikke formørke verden for Dem, men det vil blive en demonstration af alt det onde, af alt der laver lidelse, smerte, elendighed, sørgmodighed, livslede, selvmord, had, hævn osv. Vi kender alle sammen det onde, det er ikke så fremmed for menneskene, det florerer voldsomt i form af mord, drab og kidnapning.

Verden er i dag fuld af oprør og krig, mord og drab, men midt i alt dette er der mange mennesker, millioner af mennesker, der er humane. De er ikke tilhængere af nogen sekt eller noget samfund, og i det daglige liv er de humane og kan ikke finde på at stjæle, bedrage, røve eller plyndre. Dette trins mange mennesker har gennemgået ragnarok i tidligere liv og behøver ikke at være bange. Selvfølgelig kan det ske, at de bliver ramt, men de kan blive reddet ved på et øjeblik at blive bragt over på det åndelige plan.

Døden og paradiset

Dette pludselig at dø og komme til et højere plan er en redning og ikke det skrækkelige og forfærdelige, som menneskene vil gøre det til med straf for begåede synder osv. Det får de slet ikke på det åndelige plan, det skal de have her på det fysiske plan. Når man dør, får man en hvilepause på det åndelige plan. Først kommer man ind i en forgårdstilstand. hvor man bliver "renset", før man kommer ind på de højere åndelige planer. Hvis man har tendenser, der ikke kan tåle lyset, bliver man vænnet af med disse ting midlertidigt, så man kan komme ind i det lys, der passer til det lys, man selv har skabt på jorden. Der kan være et menneske, der er ond mod andre mennesker, men meget kærlig overfor en lille hund. Han kan komme til at opleve et lille lys på basis af den smule lys med hunden og få et glimt at se af den nye verden. Gamle mennesker, der har levet pænt på jorden får tilsvarende lang tid i det lys, der passer til dem. Dér er der mange himle, som Kristus siger: "I min faders hus er der mange boliger".

Til de laveste himle hører vikingernes Valhal, hvor de sad og drak mjød og spiste flæsk og kunne kæmpe dagen lang. De, der dengang begyndte ikke at ville myrde og dræbe, var svæklinge, og de kom til datidens helvede Helheim, der i dag er vores himmerige.

For ethvert udviklingstrin er der på det åndelige plan en tilstand med hvile, hvor man får det godt. Hvis man bliver aborteret eller dør i fødslen, går man hurtigt tilbage for igen at fødes ind i den fysiske verden. Dør man som barn eller ung, er man heller ikke ret lang tid på det åndelige plan. Har man ingen grim karma og lever et langt liv, får man en dejlig lang tid inde på det åndelige plan. Døden er ofte en meget vidunderlig tilstand, der i realiteten er skabt til at være en hvilepause på den lange vej op til den endelige kosmiske bevidsthed.

Jo mere man fortsætter med sit gode væsen og ikke stjæler, lyver og bedrager, jo skønnere tilværelse får man på det åndelige plan, der jo er fuld af verdens højeste kunst og videnskab. Men på det åndelige plan kan man ikke udvikle sig, det skal man tilbage til jorden for at gøre.

Hovedprincipperne for den nye verdenskultur

Der findes mange humane mennesker, og jeg vil tro, det er det humane i Dem, der får Dem til at høre mine foredrag, og som bevirker, at De ikke stjæler, lyver og bedrager. De hører altså til den kategori, som skal bringe den Hellige Ånd videre, der skal overtage styringen af den ny verdenskultur. Kristus gav hovedprincipperne for denne nye verdenskultur. Han siger: "Du skal ikke blot tilgive syv gange men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange, skal du tilgive", og han siger: "Man skal elske sine fjender, velsigne dem, der forbander én, og gøre godt imod dem, der hader én" osv., og hvad siger han ikke i Bjergprædikenen? – Alle vegne siger Kristus, at "det du vil have, at din næste skal gøre imod dig, det må du gøre imod denne". At Kristus skulle have jaget vekselererne ud af templet er pure usandhed. Selvfølgelig har Kristus ikke brugt en svøbe, så passer alt det han har sagt jo ikke. Han har nok været frygtet pga. sine stærke psykiske kræfter. De vidste, at han havde magt til at gøre både det ene og det andet, og de vidste sikkert, at de ikke handlede i hans ånd og flygtede derfor, da de fik at vide, at han kom.

Han var ikke alene på jorden for at prædike, helbrede syge og vise de kosmiske kræfter, som menneskene vil få, han var også på jorden for at vise alkærligheden, en ny kærlighed, som menneskene ikke kender. Den kærlighed, vi hører om i lovsange, drejer sig om ægteskaber og forelskelse, og det er selvfølgeligt meget smukt og meget godt, men det er ikke meningen, det skal blive ved. Vi ser også hvordan det degenererer, mennesket er under stor omskabelse på vejen fra dyret til det alvidende, almægtige og alkærlige menneske.

Egoismen indprentes i dyreriget

Når dyrene begynder i en ny spiral, har de kun ringe bevidsthed og sættes igang ved hjælp af instinktet. Urbegæret og selvopholdelsesdriften bevirker, at dyrene er bange for at dø, og derfor passer de på at forsvare sig. Dyrene har intet valg, deres kroppe er krigsredskaber, f.eks. har løven skarpe tænder og stærke kløer, andre kan kamuflere sig og ligne naturen, så maden flyver lige ind i munden. Dyrene bliver indprentet dette forsvar, og derved bliver de indprentet at være egoister. Men dyreriget er ikke kun til, for at dyrene hele tiden skal blive ædt eller æde andre dyr, det er et led i Guds skabelse, det er absolut nødvendigt, at de får lejlighed til at erfare mørket.

Den begyndende intelligens. Bekæmpelse af egoismen

Da aben fik en oprejst gang, begyndte dens krop at blive "neutral", hænderne blev frigjorte, så den selv kunne lave sine forsvarsvåben. Aben kunne måske kaste med kokosnødder eller lignende, og menneskene kunne ved hjælp af den begyndende intelligens lave bue og pil, og de udviklede sig videre og skabte værre og værre våben, mere og mere dødbringende våben.

Den egoisme, der er blevet indprentet dyret i dyreriget må mennesket senere lægge af. De Ti Bud viste menneskene til rette og gav love, der bl.a. påbød, at man ikke måtte stjæle og slå ihjel. Senere påbyder kristendommen, at man skal elske sin fjende og tilgive sin næste ikke blot syv gange, men halvfjerdsindstyve gange syv dagligt. Kristus måtte dengang forklare disse facitter i dogmatiske symbolske udtryk og påbud.

Guds model på mennesket i sit billede

Kristi opgave var at være Guds model på mennesket i sit billede. Der måtte være en model, for at menneskene kunne se, hvordan de skulle være; de skulle føres frem til at blive ligesom Kristus og kunne tilgive alt. Men det er ikke blot at skulle tilgive, det gælder også at kunne tage en korsfæstelse, hvis det koster det. Kristus lod sig korsfæste og oplevede den højeste lidelse. Han kunne godt være blevet fri, for han havde mange venner, der kunne hjælpe ham, og i Jerusalems nærhed var der mange slugter, grotter og huler, hvor han kunne skjule sig. Men han vidste, at han skulle gå det hele igennem. Det var spået, at han skulle gøre det, og hvis han ikke opfyldte det, ville de ikke tro, han var Kristus. Han skulle opfylde det, og det var ikke for ingen ting, han skulle det. Det var for, at menneskene skulle se, hvor langt man skal gå i tilgivelse. Man skal gå dertil, at man i den værste lidelse, som en fjende kan påføre én, kan bede til Gud om at tilgive ham denne ugerning, fordi han ikke ved, hvad han gør. Det er nemlig årsagen: Han ved ikke, hvad han gør.

Ingen kan lide uret, og ingen kan gøre uret

Menneskene tror, de gør det rigtige, når de giver igen og siger: "Det manglede bare, at jeg skulle finde mig i det". Der må man først lære at forstå, at ingen kan lide uret og ingen gøre uret. I dette forfærdelige myrderi, drab og elendighed er det nok svært for menneskene at forstå at ingen som helst kan lide uret eller gøre uret. Men verdensaltet er så viseligt indrettet, at det ikke kan finde sted. Hvis det kunne finde sted, ville der ikke være noget verdensalt. – Men hvordan går det til, at uret ikke kan finde sted? –

Jeg'et i det levende væsen. X 1

Sagen er, at alle levende væsener består af noget levende, som ikke er materielt. Videnskaben ville måske sige, at det eksisterer ikke, fordi det ikke kan vejes og måles. Men verdensaltet hører ikke op, fordi vore sanser hører op, det fortsætter i det uendelige. Dér kommer vi til det område, hvor det virkelige levende i det levende væsen eksisterer, om hvilket man kun kan sige, at "det er noget, som er". Det udgør alle menneskers jeg'er, og det er det, der dirigerer menneskene.

Sanse- og skabeevnen eller skæbneelementet. X 2

Jeg'et har et skæbneelement, hvor selvopholdelsesdriften og talenterne for skabelse og sansning findes. Dér findes moderenergien, der har til opgave via spiralcentre eller grundtalentkerner (6) at dirigere grundenergierne: instinkt, tyngde, følelse, intelligens, intuition og hukommelse. Videnskaben kan ikke nå talentkernerne, de er utilgængelige for sansning, den kan kun nå virkningerne. Vi kan se, høre og lugte, men det er ikke øjet der ser, øret der hører eller næsen der lugter. De er alle sammen redskaber for det noget, der dirigerer os, og som er hævet over tid og rum og tilhører det evige.

Guldglorien eller de gyldne tråde

Det evige hævet over tid og rum oplevede jeg ved min store fødsel, da jeg oplevede guldglorien. – Det var fuldstændig som guld, – det var fuldstændig som et guldocean af gyldne tråde,(7) som jeg senere har kaldt guldglorien. Den er tilstede i alle levende væsener, og derfor kalder jeg det også det levende i det levende væsen.

Det skabtes eller det foranderliges verden. Energierne og bevægelsen. X 3

Al bevægelse i verden udgår fra jegerne. Når jeg'et via guldglorien og talentkernerne i skæbneelementet kommer i berøring med en ydre åndelig verden bestående af en særlig slags materie, som jeg ikke kan gå ind på her, sættes der svingninger i gang og bevægelsen opstår.(8)

Ingen bevægelse kan gå i lige linie, alle bevægelser går i kredsløb, og derved kommer de tilbage til deres ophav. Hvis man gør en god gerning, går den rundt i kredsløb og kommer tilbage gennem et medie, f.eks. en god ven. Hvis det er noget ondt, vi har sendt ud, må det komme tilbage igennem nogen, der er modtagelige for dét, nogen der er os fjendtlige, og ramme os, så vi får den skæbne, som vi selv er årsag til. De, der er medier eller redskab for skæbneudløsningen, skaber derved skæbne for sig selv. Vi ser således, at ingen kan lide uret og ingen gøre uret.

Den fysiske verden – Kundskabens træ. Den åndelige verden – Livets træ.

Når ingen kan lide uret, og ingen kan gøre uret, er det da ikke forkert med tugthuse, straffeanstalter, fængsler, straf og hævn? – Jo, det er forkert, men det er det nødt til at være, for at menneskene selv kan opleve, at det er forkert. Hvordan skulle man lære om det onde, hvis man ikke kunne erfare det? – Derfor er der en verden, i hvilken menneskene kan erfare det mørke, og det er den fysiske verden. Menneskets jeg er ikke på det fysiske plan, men igennem den fysiske krop kan det gøre erfaringer i den fysiske materie.

Man kan ikke udvikle sig i den åndelige materie, fordi den lystrer tanken, derimod kun i den fysiske, der yder modstand, dér skal man save og høvle osv. for at kunne skabe. Derved opnås en tankebygning eller en tankeudvidelse, der kan benyttes i den åndelige materie, der retter sig efter tanken. Hvis man på det åndelige plan tænker "en hund", så står den der i åndelig materie, men har man aldrig nogen sinde set en hund, kan man ikke tænke "en hund". Alt det man har lavet på det fysiske plan, kan man med tanken lave på det åndelige plan uden krop.

Moses og Kristus. Instinkt, følelse, intelligens og intuition

Med de Ti Bud, der jo stadig gælder, begyndte Moses at fortælle menneskene, hvad de skulle gøre. Senere kunne Kristus fortsætte med kristendommens instinktforklaringer, og mange mennesker blev til en vis grad kristne. De er i dag humane, de vil ikke lyve, stjæle, bedrage og slå ihjel, og de lever på mange måder pænt. Derimod er der den anden store skare, som behersker verden, der er fuld af svindel.

Følelsen eller menneskenes humane evne udvikles i kraft af lidelsen. Når man får en lidelse tilbage, bliver man mere forsigtig næste gang, og efterhånden bliver man hævet op til et humant plan. Med intelligensen kan man begynde at regne ud, hvordan man skal opføre sig, og når man en tid i den grad har arbejdet intelligensmæssigt med at være human, får man begyndende intuition og kosmiske glimt. Intuitionen er den højeste kosmiske evne, den går igennem alt, med den oplever man alt, og med den oplever man tingene færdigt. Til sidst vil mennesket ikke synde eller overtræde lovene, det vil fuldstændig leve efter alkærligheden og blive et kristusvæsen, blive ét med Gud.

Menneskene vil blive forvandlede, de skal jo ikke blive ved med at være han og hun. Han- og huntilstanden eller ægteskabet er et nødvendigt mellemled for at Gud også kan være til stede i dyreriget. Igennem parringsakten og sympatien imellem væsenerne og deres afkom er Gud til stede i dyreriget.

Korsfæstelsen

Ved sin korsfæstelse skulle Kristus vise, hvordan menneskene selv kunne arbejde sig frem til at blive mere bevidst i Guddommen. Korsfæstelsen var en meget stor begivenhed, og der står også, at jorden skælvede, det blev mørkt, forhænget i templet revnede fra øverst til nederst, og de døde kom frem af gravene. Det var en stor kosmisk tilstand for jorden, det var et vendepunkt for jorden; da fik den første gang den rigtige løsning. Sådan skal man være, og sådan når man frem til at blive et kristusvæsen, når man kan bede for sine fjender, der har hængt én på korset. De døde, der kom frem af gravene, var ikke døde, det var kristusvæsener, der var tilstede ved denne guddommelige fest. Det var også et kristusvæsen, der om natten i Getsemane som en engel fra himlen viste sig for Jesus og styrkede ham, så han kunne gå frem og tage korsfæstelsen: "Hvem leder I efter?" – De svarede ham: "Jesus af Nazareth. Jesus siger til dem: "Det er mig".

Mange blev kristne dengang, de blev så overdrevent kristne, at de lod sig korsfæste og kaste for vilde dyr, de lod sig ikke forskrække. Disse væsener er ligesom apostlene kommet så langt frem i udviklingen, at de ikke er på jorden i dag.

Djævlebevidstheden er et led i Guds skabelse

Men nu vil der komme en tid efter dette ragnarok, når jorden er skudt i sænk, og meget er ødelagt, hvor folk skal til at begynde at lave en ny verden, efter at de er blevet opfyldt af erfaringer med krigsvåben og alt det, de har lavet. De har set, at krigsvåben ikke har kunnet lave menneskene om. Hvis straf, hævn og vold kunne lave menneskene om til kristusvæsener, var de blevet det for længe siden. Men hvad er det blevet til? – En djævlebevidsthed har udviklet sig. Det må være en djævlebevidsthed, der frembringer koncentrationslejre. Det må være en djævlebevidsthed, der opererer på sunde mennesker, uden at de er syge. Men det kan man ikke bebrejde nogen, det er alt sammen led i Guds skabelse, og selv kan man forsøge at komme til at se Guds skabelse overalt og være med Gud i sin egen skabelse.

Kulturcentre eller juniorsamfund

Den nye kultur vil blive baseret på en politik lavet ud fra analyserne, som vil vise menneskene, hvordan de skal leve. Men der er mange mennesker, der er mordere, røvere og bedragere osv., og dem kan man ikke have sammen med almenheden. De kommer i kulturcentre,(9) hvor de ikke vil blive regnet for forbrydere men for almindelige mennesker. De er blot ikke så udviklede, de er på et stadium med manglende udvikling og vil blive opdraget i disse centre, hvor de kan leve et naturligt liv. De kan både gifte sig og have skoler, biografer, teatre, sportsbaner osv., mens menneskene ude i det virkelige samfund lever frit. Man må have en hel del centre for de væsener, der ikke er udviklet nok. Det er akkurat som i zoologisk have, hvor man ikke kan have dyrene løbende rundt imellem hinanden. Det er det der er galt på jorden nu, og det må sikres, at disse væsener kan leve et kulturliv og få lejlighed til at studere og efterhånden blive til kristusvæsener.

Kristuspolitik om 500 år. I verdensgenløsningens tjeneste

Mange mennesker finder kristendommen naiv og tror, at den er færdig. Men nu kommer der en periode med en ny kultur, hvor der vil blive ført kristuspolitik. Jeg vil regne med, at der er meget stor kristuspolitik i verden om 500 år. Vi er inde i en epoke med en kolossal stor forandring af menneskenes bevidsthed, og om 3000 år har mange opnået den store fødsel og er gået over til den første del af det kosmiske plan, hvor de i årtusinder er med til at skabe kulturer for andre verdener. Det er det, vi ser nu. I jordens atmosfære er der vældige kristuskræfter igang for at hjælpe med til at atomkræfterne ikke kommer til at ødelægge jorden. Jeg regner ikke med alt det, man skriver om UFO'er, det er ikke dem, jeg tænker på, men der er virkelige åndelige kræfter eller kristuskræfter i rummet.

Genopbygningen

I fremtiden kommer der en ny verdenspolitik, hvor man lever efter kristusprincipperne. Det er man nødt til, når man skal bygge denne forfærdelig ødelagte verden op, hvor byerne er skudt sønder og sammen, og masser af mennesker er døde. Når denne verden skal bygges op, fødes der mennesker med kristusevner og kristusbevidsthed, og de farlige kræfter bliver bundet og kommer under kontrol. Så er der ingen, der kan lide uret, og så er der ingen, der kan straffe eller hævne. De farlige mennesker er inde i kulturcentrene, og verden er fri og åben for en vældig udvikling af kultur og kunst.

Mit 60-årige arbejde

Princippet i det nye verdensbillede er udviklingen af kristusbevidstheden. Man skal udvikles til at blive lige som Kristus, og få evne til at gå på vandet og at være almægtig, alvidende og alkærlig. Jeg har en afdeling af den kosmiske bevidsthed, der er beregnet til at lave kosmiske analyser, og det er min opgave at lave åndsvidenskaben, som er grundlaget for den nye verdenskultur. Jeg kan ikke udfolde min kosmiske bevidsthed på mig selv eller på private personer, det er blevet standset. Jeg kan ikke begynde at sige: "Du skal leve sådan", "Du skal dø den dag" og "Du skal blive rask". Jeg har en mission, hvor jeg udelukkende skal arbejde med åndsvidenskab.

Det væsentlige er det Kristus har sagt, dette at man vænner sig af med at kritisere og være utålmodig mod sin næste. Det man ikke kan lide ved dennes væsen, skal man finde ud af ved at iagttage sig selv. At tilgive og tænke kærligt på sine fjender er den højeste form for yoga, og den fører ufejlbarligt til kosmisk bevidsthed med dens mirakelevner, dens alvidenhed, almægtighed og alkærlighed. Alkærlighed er ikke den samme kærlighed som forelskelse, det er en kærlighed, som ikke fordrer noget som helst, det er en kærlighed, der giver, og derfor er denne sag også en gave, den er jeres sag, det er ikke min sag. Det er en sag, der er lavet til jer, den er neutral. I kan tage af analyserne og begynde at arbejde efter analyserne, og I kan lade være med det, og I kan igen gå tilbage. – Det er helt frit! –

Der er lavet et testamente, der sikrer, at der er et fast punkt, en vagt eller et råd, som vi nu kalder det, der skal holde det gående således, at man ikke laver om på bøgerne, analyserne, teksterne osv. Denne vagt skal sørge for, at man ikke kan komme og trænge sig ind i centrum. Man kan arbejde med analyserne alt det man vil, man kan danne studiekredse og holde foredrag, det er frit. Men i centrum skal man kun have de mennesker, det er født til at skulle bevare analyserne, og derfor kan man ikke tage enhver ind i centret. Det er noget, der kommer under en særlig åndelig kosmisk magt.

DET TREDIE TESTAMENTE er den bebudede Talsmand, den Hellige Ånd

I mit livsværk er der ingen bebrejdelser, man kan overhovedet ikke bebrejde menneskene noget. Jeg har nok sagt nogle slemme ting, men bag efter siger jeg: "Hvem kan gøre for det"? – Det har vi alle sammen skullet igennem. Kristus siger også, at man skal tage sit kors og følge ham. Han tog sit kors, nemlig korsfæstelsen, og havde han ikke gjort det, var der ingen kristendom i dag. Men nu er det sket: den åndelige videnskab er kommet til verden, og hans bebudelse om Talsmanden, den Hellige Ånds komme er blevet opfyldt. Det jeg fortæller, er dét, Talsmanden, den Hellige Ånd fortæller. Menneskene får om kort tid adgang til det, når LIVETS BOG for første gang kommer ud på et offentligt bogforlag under titlen DET TREDIE TESTAMENTE.

Mit forhold til Gud

Og så vil jeg sige Dem rigtig hjertelig tak og ønske en vældig god fremtid for Dem. Mine analyser vil stadig eksistere for Dem, og De vil stadig kunne hente velsignelse og inspiration fra Himlen. Jeg har ikke kunnet lave disse ting, hvis ikke jeg var ét med Gud, og jeg beder mange gange om dagen til Gud. Man skal ikke ligge på knæ eller lave andre mærkværdigheder. Gud er ikke så smålig og siger: "Kan du komme ned på knæ"! – Nej, man skal bare i sit stille sind rette sin bevidsthed mod Gud. Der er mange forskellige tankestoffer i verden, og når jeg mærker noget ubehageligt, tænker jeg på Gud. Jeg tænker på Gud hele tiden, og hver eneste dag beder jeg til Gud også om mine analyser. Jeg har levet i bøn, og analyserne er blevet lavet i bøn til Gud, og hver eneste aften har jeg en stor bøn bl.a. for mit arbejde og for alle de personer, jeg ved, der trænger til hjælp.

– Og så må jeg sige, at selvom jeg ikke holder foredrag mere, så er jeg ikke død endnu, og selvom jeg er død, kan I være overbevist om, at jeg er hos jer. – Jeg er hos jer! – Men på en anden måde end i dag. – Og så vil jeg sige tusind tak, fordi I kom!