Tanker omkring en bog: Den plantebaserede kost

Af Maria Felding og Tobias Schmidt Hansen
Muusmann Forlag 2016
312 sider – 270 kr

Generelt

Bogen har undertitlen Ren besked om, hvordan mad påvirker din sundhed, og hvad du kan opnå med en optimal kost. Jeg synes, at bogen indfrier dette løfte, og at den gør det på en tillidvækkende måde. Den er saglig, ligefrem og uden omsvøb i sine vurderinger og konklusioner. Den har fem dele:

• Forskning, forvirring og danskernes sundhedstilstand.
• De syv grundsten for optimal sundhed.
• Fødevaregrupperne – hvilke vi anbefaler, hvilke vi ikke anbefaler og hvorfor.
• Den optimale kost er en plantebaseret kost.
• Hvordan spiser man plantebaseret?

Allerede med sin titel forbereder bogen os på, at der kan være forskel på en plantebaseret kost og en vegansk kost. At kosten er vegansk betyder blot, at den er helt fri for animalske produkter, siger bogen og fortsætter:

En vegansk kost er altså defineret ud fra, hvad den ikke indeholder. Hermed kan den godt være rig på forarbejdede fødevarer som sodavand, juice, hvidt brød, olier, sojaost, kiks m.v. Vi kalder disse fødevarer ødelagte planter. En vegansk kost behøver derfor ikke at være ensbetydende med en sund kost.

En plantebaseret kost er modsat en vegansk kost defineret ud fra, hvad den indeholder, hvilket er hele og uforarbejdede planter som frugt, grøntsager, bælgfrugter, nødder, kerner, frø og fuldkorn. Der er altså tale om en naturlig og sundhedsfremmende kost. (Side 9)

Lang vej fra forskning til anbefaling og forbrugsændring

Bogens første del ser på årsagerne til, at det er svært at få selv en veldokumenteret sammenhæng mellem kost og sygdom ud til – og accepteret af – den almindelige forbruger. Af årsagerne til denne sendrægtighed behandler bogen følgende fem: (1) Økonomiske interesser ødelægger dele af forskningen. (2) Journalister nøjes typisk med at læse konklusionen af et studie og derudfra lave en fængende (og sælgende) – men ofte misvisende – overskrift. (3) Manglende hensyntagen til at visse videnskabelige studier – f.eks. blindede interventionsstudier¹ – vejer tungere end andre, som f.eks. rene observationsstudier². (4) Anbefalinger fra myndigheder og andre tager ofte ikke hensyn til, at normalt ikke altid er det samme som optimalt. (5) Der eksisterer naturligt en betydelig stædighed mod ny viden, som bogen udtrykker det.

Bogen er meget konkret i sin belysning af disse fem punkter. Jeg nævner her et eksempel, der vedrører punkterne (1) og (2) og hvor flere af forskerne blev betalt af kødindustrien. Forskning kræver mange penge, og selv om forskerne siger, at penge ikke må kunne købe indflydelse, så peger bogen på, at indflydelsen umiskendeligt sniger sig ind. Industrien bruger ofte den taktik at sammenligne et af sine produkter med noget, der er endnu værre. På den måde opnåede man i dette eksempel – med hjælp fra ovennævnte journalistiske metode – at få skabt en avisoverskrift, der lød:

”Nyt studie: Rødt kød bør indgå i en hjertesund kost.”

Det er jo en kontant og slagkraftig overskrift.³ Langt sværere er det at komme ud til offentligheden med bogens mere omfattende analyse af det nævnte studie – en analyse der viser, at overskriften er totalt misvisende. Men den slags overskrifter virker! De skaber forvirring i offentligheden. Og ifølge bogen er forvirring industriens bedste taktik.

Det etisk rigtige er også det sundeste

Bogen omtaler i rosende vendinger WHOs rapporter om kost, ernæring og forebyggelse af kroniske sygdomme. For den, der har foden indenfor i Det Tredie Testamente, er det på den baggrund nærliggende at lægge mærke til, hvordan den materielle videnskab og åndsvidenskaben – ad vidt forskellige veje – når frem til samme resultat: Den kødfri kost er den sundeste.

Den materielle fødevarevidenskabs hovedvej hedder stoffer. Sundhedsfremmende stoffer og sundhedsskadelige stoffer. Hvordan opnår man passende mængder af de førstnævnte, og hvordan undgår man de sidstnævnte? Ad denne hovedvej er man nu nået frem til at anbefale den kødfri kost. På side 170 i bogen lyder argumentet for denne kost:

I 2015 kom endnu en kræftrapport ud, denne gang fra WHO. Nu stod det klart, at bevisbyrden for forarbejdet køds relation til kræft var lige så stærk som cigaretters.

Det betyder ikke, at cigaretter og forarbejdet kød er lige kræftfremkaldende. Det betyder, at man nu er lige så sikker på, at forarbejdet kød forårsager kræft, som man er på, at cigaretter forårsager kræft.⁴

Åndsvidenskabens hovedvej hedder tanker. Kærlige tanker og ukærlige tanker. Hvordan opnår vi, at de førstnævnte styrer vores handlinger, og hvordan undgår vi, at de sidstnævnte gør det. Også ad denne hovedvej når man frem til at anbefale den kødfri kost. I småbogen DEN IDEELLE FØDE, s. 23, skrev Martinus i 1942:

[Kødspisning] formørker det jordiske Menneskes Tilværelse, thi Kærlighedens Sol kan umuligt skinne der, hvor Mennesket er blottet for al Respekt for det levende Væsens Ret til Livet.

Man kan sige, at bogen gennem ovennævnte WHO-udtalelse nu efter trekvart århundrede begynder at konkretisere den ’formørkelse’, som Martinus skrev om i 1942.

Er alt kød lige farligt?

Det er det ikke. Men det er alt sammen farligt. Bogen siger det på sin måde: Ingen former for kød fremmer de ovennævnte syv grundsten for optimal sundhed. Alle former for kød indeholder rige mængder af potentielt skadelige stoffer. Og Martinus siger det på sin måde:

Der er blot den forskel på virkningerne af kødet og alkoholen og de andre giftstoffer, at medens disse sidstnævnte virker hurtigt og synligt, er nydelsen af kødet som næring for organismen en meget langsomt virkende gift. (Den gamle og den nye verdenskultur, Kosmos nr. 6, 2008, s. 176)

Selv om bogen altså i mange sammenhænge af ovennævnte grunde samler hvidt, rødt og forarbejdet kød i én kategori, så siger den også:

Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at skulle de [forskellige former for kød] inddeles i et hierarki efter sygdomsrisiko, lå forarbejdet kød øverst med den største risiko, dernæst rødt kød og hvidt kød nederst. (Side 165)

Drabskultur under pres

Bogens fremhævning af WHO-rapporten har for mig også været en øjenåbner for, at den materielle fødevarevidenskab – når den er uafhængig af industrien – nu de facto er blevet en aktiv medspiller i den begyndende samfundudvikling bort fra massedrab på dyr.

For vi lever jo i en drabskultur. Den står lige foran os på spisebordet hver dag – morgen, middag og aften. I hvert fald hos de fleste af os. Alene i vores lille land dræbes der hvert eneste år millioner og atter millioner af dyr efter et unaturligt kort liv – blot for at de skal blive til kød. Eller sågar til pels. Og dét korte liv de har, tilbringer de fleste af dyrene som slaver, hvor de lever under kummerlige forhold, milevidt fra deres naturlige adfærd.

Men det rumler i undergrunden. Efterhånden så tydeligt, så det kan høres og ses på overfladen. En egentlig samfundsudvikling bort fra den dominerende drabskultur har taget sin begyndelse. At få nedbragt kødforbruget er blevet et emne i samfundsdebatten. Butikkernes udvalg af vegetariske fødevarer vokser. Vegetariske og veganske spisesteder pibler frem. Flere og flere virksomheder og butikker erklærer sig burægfri. Danmark forbød rævefarme i 2009 – med en udfasningsperiode på fra 5 til 15 år. Flere og flere modehuse, tøjkæder og butikker erklærer sig pelsfri. Tjekkiet har netop vedtaget et forbud mod pelsdyravl, der træder i kraft i 2019, og i Tyskland lukker den sidste pelsfarm 2022.

Stædighed mod ny viden

Bogen beskriver – som nævnt ovenfor – fem grunde til, at det er svært at få WHOs veldokumenterede og klare viden ud til befolkningen og at få den omsat til ændrede madvaner. Den femte af disse grunde lyder i bogen bl.a. således:

Stædighed mod ny viden. …  Selv hvis dokumentationen er solid, vil vi ikke høre det, og da slet ikke ændre opfattelse. … At være skeptisk og spørgende er sund fornuft, men en stædigt vedblivende skepsis og fornægtelse af ny læring kan være meget ødelæggende. (Side 19)

Jeg kan kun være enig. Men måske er fornægtelsen nødvendig, selv om den er ’ødelæggende’. Set fra Det Tredie Testamente er der tale om et erfaringsspørgsmål. Den overvejende del af befolkningen har endnu ikke i tilstrækkelig grad erfaret konsekvenserne af at spise kød, og man kan hverken forvente eller forlange, at mennesker skal handle ud fra erfaringer, som de endnu ikke har. Martinus siger:

Nu skal folk jo prøve at skeje ud alt det, de kan, fordi dér, hvor de ikke får skejet ud, kender de jo ikke forskel på godt og ondt. De skal lære at se forskellen. Det hjælper ikke, at man siger, at det og det må I ikke! Menneskene skal opleve det som kendsgerning. (Martinus, spørgetime 1973. Kosmos 2009 nr 8, s. 229)

Herre i eget hus

Hvis du er motiveret for at forbedre dit befindende og forebygge sygdomme senere i livet, så er denne bog efter min mening en guldgrube af velunderbyggede råd og forståelige forklaringer. Forskningen viser klart, at sygdom ikke er en obligatorisk konsekvens af hverken gener eller alderdom. Det er befriende, at bogen så tydeligt og så overbevisende peger på muligheden for at tage skæbnen i egen hånd og dermed vende følelsen af afmagt til selvkontrol. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan i høj grad bestemme, om vores fremtid skal se ligesådan ud, siger bogen og kommer så med følgende overordnede betragtning:

Den optimale kost vil være sammensat med et maksimalt indhold af de sundhedsfremmende stoffer og et absolut minimalt indhold af potentielt skadelige stoffer.

Heldigvis har naturen gjort det meget simpelt for os ved at samle de sundhedsfremmende stoffer ét sted – i planteriget. Og de skadelige stoffer et andet sted – i de animalske fødevarer. (Side 40)

Den Plantebaserede Kost af Maria Felding og Tobias Schmidt Hansen