Det Tredie Testamentes omslagssymboler

Heller ikke symbolernes titler var med, da værket blev udgivet offentligt, så lad os starte med dem. Bagsidesymbolets titel er: “Gennem indvielsens mørke. (Helvede eller ragnarok)”, og forsidesymbolets titel er: ”Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse”. De skiller sig meget skarpt ud fra hinanden, idet de illustrerer to totale, mentale modsætninger, nemlig hævn kontra tilgivelse.

Når det er sagt, så er billederne så tydelige, at man stort set kan tolke resten selv, hvilket naturligvis også er grunden til, at de blev udvalgt blandt mange andre symboler. Men lad os alligevel gå dem igennem...

Det symbol, der illustrerer hævnmentalitetens bloddryppende dominans gennem menneskehedens historie, så langt tilbage i tiden vi kan overskue, er selvfølgelig billedet med det smilende dødningehoved, på en baggrund af en by i brand og røg. I det venstre hjørne ser vi også et vulkanudbrud. Vi ser faktisk et dommedagsscenarie.

I forgrunden er der to store orange buer. Der hvor de mødes i midten, ser vi et hjerte, der er gennemboret af to sværd. Det fortæller os, at vi her er udsat for en voldelig handling og reagerer tilbage på samme måde. Princippet er “øje for øje, tand for tand”. Men det er jo Det Gamle Testamentes melodi! - Vi ser således her en illustration af Det Gamle Testamentes moralidé.

Det andet symbol er konstrueret på nøjagtigt samme måde. Dog med nogle afgørende forskelle. Vi ser også her to store buer i forgrunden. Men her er den ene af de store buer gul. Og her ser vi også et hjerte, der hvor buerne mødes i midten, og sværdet mangler! -1 stedet er der nu tegnet et imødekommende og venligt håndtryk. Vi har her det hævnende princips modsætning. Her vender den angrebne den anden kind til. Det er det, vi kalder for tilgivelse. Men det er jo selve kristusmoralen! - Symbolet viser således kernen i Det Ny Testamentes moralidé: ”Forlad dem, thi de vide ikke hvad de gøre.”

Vi har således nu set en illustration af såvel Det Gamle som Det Ny Testamente. Det er i denne sammenhæng, at titlen: Det Tredie Testamente skal forstås. Nemlig som en fortsættelse og videreførelse af Bibelens to testamenter. Det var det, Kristus lovede, da han udtalte, ”at Faderen skulle sende Talsmanden den Hellige Ånd”: Han skulle tage af mit, blev der sagt, og forklare det, som man på Jesu tid ikke kunne forstå. ”Jeg har meget mere at fortælle jer, men I kan endnu ikke bære det.”

Men hvor finder vi så Det Tredie Testamente på symbolerne? - Det finder vi illustreret forneden mod sort baggrund. Her ser vi en stribe af orange figurer der følger efter hinanden. Også her ser vi, at de to symboler er konstrueret ens, med visse afgørende afvigelser, som vi skal vende tilbage til.

Hvad betyder så de mange orange figurer som følger på stribe efter hinanden? - Hver enkelt figur markerer et jordliv fra fødsel til død. Et enkelt jordliv kan alle mennesker overskue. Hvad der var før, og hvad der kommer efter, ved man ikke med sikkerhed.

Vi ser som sagt en hel stribe af orange figurer. Hvert enkelt felt svarer til et enkelt jordliv, fra fødsel til død. Det ene jordliv følger efter det andet. Vi ser et mindre gulligt felt, som adskiller hvert jordliv. Det fortæller os, at vi opholder os i den åndelige verden mellem hvert enkelt jordliv.

Vores nuværende jordliv indgår således i en lang kæde af forudgående og efterfølgende jordliv. På denne måde forklares begrebet “evigt liv” i Det Tredie Testamente. Alle levende væsener er udødelige og har evig eksistens. Det er den logiske og intellektuelle underbyggelse af dette livssyn, læserne finder i Det Tredie Testamente.

Vi ser også en illustration af skæbneloven. Den siger, at vi høster som vi sår. Dette passer ikke, så længe vi kun betragter livet ud fra et enkelt jordlivs perspektiv. Vi ser, at de enkelte jordliv er forbundet med hinanden med små orange buer, som går fra det ene jordliv til det andet, såvel bagud som fremefter. Set i evighedsperspektivet, som er det, der dokumenteres i Det Tredie Testamente, skabes hvert enkelt menneskets skæbne ved det, man gør imod sin næste. Alt hvad vi udsender, alt vi gør, vender tilbage til sit ophav, dvs. os selv.

I dette lys kan vi forstå, hvorfor hævnens princip er illustreret med et smilende skelet i forgrunden og med en by i brand og røg i baggrunden. Vi ser, at de orange skæbnebuer gentager sig igen og igen, i det ene jordliv efter det andet, dvs. det lykkes ikke at besejre fjenden. Man kommer ikke af med ham. Man kan ikke engang slå ham ihjel!! -Alle fødes jo igen og igen. Og de tanker og handlinger, man søgte at udrydde ved at slå organismen ihjel, er ikke ændret, blot fordi organismerne er ødelagt. Man forstår ikke, at det ”onde” dybest set kommer fra én selv.

Men alle disse smertelige konsekvenser af hævn og krig er ikke forgæves. Erfaringerne går ikke til spilde. Og med lidelseserfaringerne udvikles en ny evne, som ikke hører dyrerigets kampzone til, hvor man æder hinandens organismer, og hvor man i overlevelseskampen er nødt til at dræbe for at leve. Denne nye evne er medfølelsesevnen. Den orange farve symboliserer, at vi stadigt er borgere i dyreriget. Dyreriget er det dræbende princips zone.

Det er denne forhandling af dyrebevidstheden, der er tale om, når det siges, at ”der vil opstå en ny himmel og en ny jord, hvor retfærdigheden bor” Det var jo dette rige, Kristus repræsenterede, og som han vejledte menneskeheden hen imod. “Himmeriges rige” eller “det rigtige menneskerige”, som det kaldes for i Det Tredie Testamente. Der er således tale om en lang udviklingsproces - med utallige genfødsler i den fysiske verden.

Når vi herefter betragter symbolet med titlen, ”Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse,” forstår vi, at dette stadium udgør en direkte fortsættelse, en uundgåelig konsekvens af den evige skæbnelov. Slutresultat af denne lange vandring ud og ind i den fysiske verden vil blive, at bevidsthederne fuldkommengøres. Derfor denne titel. Alle levende væsener i den fysiske verden, også planter og dyr, er evige og udødelige og under omskabelse til at blive i Guds billede. Det var det. Gud sagde, skulle ske, der hvor Bibelen lader ham sige, i skabelsesberetningen, 1. Mosebog: ”Lader os gøre et menneske i vort billede efter vor lignelse.”

Vi ser en kristuslignende figur inden i en trekant, hvorfra der stråler en lysglorie ud fra en femtakket stjerne. I yderfeltet af denne lyskaskade ser vi tre felter i henholdsvis blå, grøn og gul farve, samt en lille bid af orange længst ude. Lyset stråler ud fra kristus skikkel sen, og det vil sige, at dyrebevidstheden nu er overvundet, er veget tilbage for kristus - bevidstheden, - den Hellige ånd. Efter indvielsen i mørket går vejen nu fremad mod indvielsen i lyset, - alkærligheden. De to symboler repræsenterer således to sider af samme mønt Ud af det ene følger det andet

Nu er blot den ene af de store buer ikke orange, men gul. Det symboliserer tilgivelsen, hvilket yderligere understreges af håndtrykket indtegnet i hjertet. Forneden ser vi virkningerne af denne holdning: De enkelte jordliv skifter farve og får mere og mere islæt af gul farve, fortil sidst at blive helt gule. Det viser vej en ud af dyreriget og alkærlighedsevnens udvikling og praktiseringen af tilgivelsesprincippet. Den gule farve repræsenterer ”det rigtige menneskerige” eller det, som Kristus kaldte “Himmeriges rige”.

Kristusfiguren, placeret i en trekant, symboliserer, at Kristus var ”Ét med Faderen”, og mindre kan ikke gøre det, hvis man skal illustrere”Guds billede”. Det var en tilsvarende indvielse, forfatteren til Det Tredie Testamente oplevede, og som var grundlaget for den mission, han var kaldet til. Han skulle forklare ”det meget”, man ikke på Jesu tid kunne forstå.

Tilgivelsessymbolet er som hentet fra Bibelen. Der hvor Jesus taler om “de sidste tider”, som jo ikke er “verdens ende”. Det handler om den dyriske bevidstheds undergang, dyrebevidsthedens “sidste tider”, i den jordmenneskelige psyke.

“Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig paa Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme paa Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed”. Matt 24:30

Symbol nr. 19. Gennem indvielsens mørke. (Helvede eller ragnerok). © Martinus Institut

Symbol nr. 23. Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. © Martinus Institut