Mit liv med Martinus 3

Den anden feriegæst i Villa Rosenberg var den lovende unge tegner Hans Henning Withus, som var rekonvalescent efter en hjerne- operation. Withus leverede smukke tegninger til Kosmos mv. Et hyggeligt menneske, der bl. a. tog mig med på ture til Nykøbing. Martinus tog os med i sin bil, når han et par gange skulle til København. Alle modtog mig hjerteligt og vi havde en pragtfuld sommer sammen. Vi samledes hver dag til de tre hovedmåltider, og jeg husker det som een lang række hyggelige og sjove sammenkomster i en kærlig atmosfære.

Om søndagen var der åbent hus i Villa Rosenberg. En hel del gæster kom fra feriebyen, og med et meget langt kaffebord i haven med Martinus for bordenden var der altid en dejlig stemning. Gerner Larsson fortalte mig, at han og Mogens Møller havde skaffet plads i haven ved siden af huset ved at fælde nogle træer i Martinus’s fravær. Martinus syntes jo at det var synd at fælde træer. Udover om søndagen kom der hele tiden gæster til Villa Rosenberg. Jeg husker skuespilleren Preben Uglebjerg, der var ven af Withus. Ligeledes den dengang meget kendte entertainer, Hakon Edeling, samt Jens Cavling, een af Gerner Larssons venner fra Hillerød. Senere fulgtes jeg mange gange med Jens og hans hustru, Vera, til og fra foredrag på Mariendalsvej. Også Tage Buch traf jeg tidligt i forløbet. Altid med et varmt håndtryk og smil. Han var utroligt flittig hele tiden. Aldrig traf man ham på stranden, men hele tiden var han travlt beskæftiget med diverse praktiske opgaver, ligesom han styrede kontorhold og regnskabsopgaver. Kom der særlige gæster, tjekkede han rengøringen, samt pyntede deres værelse op med blomster mv. Men der var altid tid til at
sidde og få en lille hyggesnak ind imellem, og jeg fik igennem ham et indblik i, hvor meget der skal til, for at alting fungerer. Det tænker man ikke altid over, når det hele netop går som smurt.

Som bekendt var Martinus utroligt flittig. Hver eneste dag, også søndag, hørte vi hans skrivemaskine fra kl. 5-6 om morgenen, lige indtil vi alle mødtes ved morgenbordet. Derefter fortsatte han hele dagen, kun afbrudt af måltiderne. Aldrig virkede han træt, men tværtimod veloplagt og glad hele tiden. Typisk om aftenen kunne vennerne så træffe ham i selve feriekolonien, som det hed dengang. Om aftenen gik han lange ture, ligesom han i København jævnligt slappede af i biografen, sammen med Tage Buch. Martinus gik sent i seng, idet han kun sov ca. 4-5 timer om natten. En morgen kom han med en sjov lille historie: dagen før havde han været på Dyrehavsbakken, hvor han gik hen til en bod for at købe æbleskiver. Han spurgte damen om hvad de egentlig var kogt i, og hun svarede med et stort smil: ”det dejligste svinefedt”! Heldigvis havde han ikke spist af dem på det tidspunkt! En dejlig eftermiddag i hans arbejdsværelse står også klart i min erindring: han havde inviteret 10-12 af medarbejdernes børn til en lille snak og en kop varm kakao. Jeg husker, at han demonstrerede nogle af sine fine foto- og filmapparater, samt viste os en del smukke billeder af sommerfugle og planter.

Vejret var pragtfuldt og efter 3 ugers dejligt ophold sagde jeg farvel og hjerteligt tak til alle, hvorefter jeg trak min cykel op til havelågen. Jeg var klar til at cykle mange timer, nemlig hele vejen hjem til Hellerup.  Men da alle var gået ind i huset, dukkede Martinus pludseligt op, ude ved havelågen. Vi havde en lille hyggesnak, som han afsluttede med: ”Nu har du vel nogle penge til sodavand og is, undervejs?” Jeg måtte indrømme, at jeg kun havde et par kroner, og han gav mig derefter 14 kr. (et pænt beløb, dengang!) Ellers var det blevet en temmelig drøj tur i sommervarmen!

Året efter ferierede jeg i et værelse i pavillonen. Dejlig vegetarmad kunne man nyde i den nærliggende, nyerhvervede Klintsøgaard, hvor jeg bl.a. lærte revisor Thomas Nørrelund at kende. En yderst behagelig person, som jeg senere snakkede meget med på Mariendalsvej, hvor vi begge var trofaste gæster. Han blev senere revisor for Martinus i en årrække. Gerner Larsson præsenterede mig i øvrigt overfor en del af køkkenpersonalet på Klintsøgaard med ordene: ”Dette er min søn!” efterfulgt af en høj latter!

I de næste ca. 12 år var jeg en flittig gæst til foredragene, indtil jeg blev gift og fik travlt med andre ting med min nye familie. Mange år senere kom jeg igen til Klint, hvor Erik Gerner Larsson og Martinus m.fl. tog imod mig uden mange spørgsmål – det var lige som om vi lige havde været sammen dagen før! Jeg traf i øvrigt Tage Buch i et gæsteværelse, hvor han som sædvanlig var travlt beskæftiget med at pynte op til nogle gæster og foredragsholdere. De kom fra England, hvor de havde et større firma, der hed ”Beauty before Crueltry”. De designede og producerede pelse, der IKKE kom fra dyr, men var lavet på basis af kunststoffer. De holdt et interessant foredrag om emnet, og bagefter så vi en udstilling af pelsene, der var smukke og vellignende. I selskab med Martinus følte man netop venskab og kærlighed, men der var mere end det. Ved flere meget kritiske begivenheder i mit liv hjalp han mig. Blandt andet da min mor døde da jeg var 27 år gammel, og da min første hustru døde, kun 24 år gammel. 2-3 timers hyggelig samtale med et medmenneske kan jo altid være godt i en vanskelig situation, men her erfarede jeg, at den livslyst, mod på livet, glæde og ro i sindet, jeg her erhvervede, var vedvarende! Derfor har jeg den teori, at han i samværet ydede en psykisk påvirkning. En bølge af kærlighed...

Denne beretning om sommerferier hos Martinus for over 70 år siden har måske mest interesse for de nævnte personers familie, men det er vigtigt for mig tillige at fortælle om en person, der i den grad inspirerede sine medmennesker ved sin væremåde. For ca. 1 år siden opsøgte jeg LIVETS SKOLE i Martinus åndsvidenskab i Brøndbyøster, og der fandt jeg rigtig mange gode venner. Jeg deltager nu i så mange gruppemøder og foredrag som muligt. Første gang jeg her overværede et foredrag i en fuld sal, oplevede jeg en pludselig glæde, ja lykkefølelse, da jeg følte at Martinus var blandt os, nu næsten 40 år efter at han forlod den fysiske verden.