Er kærligheden blevet kold?

Lever vi i “de sidste tider”?

I Mattæus evangeliet kan vi læse følgende (Matt 24, 6-7): “I skal høre krigslarm og rygter om krig. Se til, at I ikke lader jer skræmme! For det skal ske, men det er endnu ikke enden. For folk skal rejse sig imod folk, og land imod land, og sted efter sted skal der komme hungersnød og jordskælv.”

Jesus talte altså om hvordan “kommende slægter” ville opleve hungersnød, jordskælv og “krigsalarm og rygter om krig”. Er dette en beskrivelse af vores tid? – Vi bliver dagligt i TV og andre massemedier fodret med nyheder om naturkatastrofer og “rygter om krig”. En kritisk indvending mod dette er, at krig og lidelse har eksisteret så længe, der har levet mennesker på jorden. Men hvad der er specielt for vores tid er, at verden er begyndt med at blive international, hvilket betyder, at folk over hele kloden lynhurtigt modtager nyheder fra hele verden, og at vi gennem handelsforbindelser og andre kontakter blevet afhængige af hinanden på en helt anden måde end tidligere. Den teknologiske udvikling har desuden skabt våben- og miljøproblemer af et sådant omfang, at hele menneskehedens overlevelse synes at være truet.

At verdenssituationen er blevet så tilspidset og dramatisk, vidner ifølge Martinus om en vældig udviklingsproces, som skal dreje menneskehedens “mentale kompasnål” i retning af en helt ny kurs, og at denne proces nu er kommet ind i en helt afgørende fase. Vi oplever rent faktisk intet mindre end “fødselsveerne” til “en ny himmel og en ny jord”, dvs. den smertefulde overgangsfase til den nye tidsalder, hvor en international verdensorden efterhånden kan begynde at blive etableret, hvorefter kærlighed og fred efterhånden vil råde overalt på jorden.

De “falske profeter”, der ifølge den samme bibeltekst (Matt 24) kan bedrage mennesker, henviser ikke nødvendigvis kun til forrykte religiøse sektledere. Ethvert menneske, der uberettiget gør sig til en autoritet og spreder selviske ideer og tanker, er på en måde en “falsk profet” (talsmand), og sådanne findes som bekendt også blandt politikere, forretningsmænd og forskere. –  “I vil blive hadet og mishandlet og dræbt for mit navns skyld,” forudsagde Jesus, og der er mange eksempler på, hvordan moralsk fremtrædende mennesker i verden dømmes til lange fængselsstraffe og endog myrdes, netop fordi de holdt fast ved deres indre moralske overbevisning.

En moralsk krise der får kærligheden vil at blive kold

I den ovennævnte profeti er der en bestemt sætning, som gjorde et specielt indtryk på mig: “Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste!” (Mat 24,12) – Efter sigende er “lovløshed” en oversættelse af det græske ord “anomian”, som også betyder synd, ondskab, uretfærdighed. Netop fordi jødernes livsførelse på Jesus tid i høj grad var reguleret af religiøse “love”, blev enhver overtrædelse af disse love betragtet som “synd” og “lovbrud”. Hvad der menes med sætningen, er derfor antagelig ikke kun “lovløshed” i betydningen “kriminalitet”. – Tænk om det i stedet først og fremmest handler om den “normløshed” eller umoral, der lige nu breder sig i samfundet, fordi religionens gamle “love” og påbud fuldstændig har mistet deres mistet deres greb om mennesker i vor tid!

Hver dag afsløres nye tilfælde af korruption, lukrative “fratrædelsesaftaler” og umådelige børsgevinster, mens vi på samme tid ser, at en voksende social udstødelse og arbejdsløshed giver næring for fremmedhad, kriminalitet og øget vold. En verdensanskuelse, der er resultatet af en ateistisk og materialistisk tankegang, kan ifølge Martinus umuligt stimulere mennesker til kærlighed og fælles forståelse. Rendyrket dyriske idealer som fri konkurrence, og dermed alles kamp mod alle, opmuntres, og i et sådant socialt klima må naturligvis til sidst “kærligheden blive kold hos de fleste”. Samtidig kan ingen nægte at disse primitive idealer, set fra et rent materialistisk perspektiv, rummer en vis lokal “logik”, og at de i denne sammenhæng forekommer at være mere konsekvente end ideer om solidaritet, lighed og kollektivt ansvar. Den eneste “retfærdighed”, som mennesker har reel viden om, er jo den, der hersker i naturen, hvor det er udtryk for den højeste logik, at den stærke besejrer den svage. Så længe der ikke er en åndsvidenskab, der kan danne grundlag for ægte retfærdighed og kærlighed, er der fortsat risiko for, at den rene og rå selvtægt ophøjes til politisk ideal. Ateismens yderste konsekvens er diktatur og undertrykkelse! – Denne holdning er således direkte “livsfarlig” ifølge Martinus!

Følgende sætninger kan også læses i Mattæus evangeliet, kapitel 24: “Da skal mange falde fra, og de skal udlevere hinanden og hade hinanden.” “Se til, at ingen fører jer vild!” “Men den, der holder ud til enden, skal frelses”. Disse citater, hvoraf nogle er frit gengivet ovenfor, minder mig om, hvordan Martinus engang under en spørgetime efter et foredrag i Klint besvarede en tilhørers spørgsmål om, hvad man skal gøre, hvis der opstår en virkelig truende verdenssituation. Martinus betonede her betydningen af at holde sig på ret “køl”, dvs. at holde fast ved sin evne til medmenneskelighed og kærlighed og ikke at lade sig trække ned i mørket på grund af tiltagende egoistiske strømninger rundt omkring i verden.

Internationalismens “evangelium”

“Dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme.” “Evangeliet om Riget” betyder måske ikke kun den kirkelige kristne doktrin, men snarere selve essensen af ​​Jesu udtalelser, dvs. det kærlighedsbudskab, der peger frem mod en fælles international kultur og verdensorden: en verden, hvor alle elsker hinanden og lever sammen i en permanent fred! Fænomener som FN, menneskerettighedskonventioner, internationale hjælpeorganisationer mv. viser tydeligt, hvordan “evangeliet om Riget” er begyndt at sprede sig over hele jorden. – Ifølge ordforklaringen i min Bibel betyder ordet “vidnesbyrd” love, lovtavler. På den baggrund kan sætningen have en helt ny betydning: “Når kærlighedsbudskabet kommer til udtryk i form af fælles love, som skal gælde for alle mennsker, begynder verden at kunne forenes til ét rige, hvilket igen betyder afslutningen eller enden på vores nuværende dyrisk prægede verdensorden!” Ordet “enden” behøver altså ikke udelukkende at fortolkes som “dommedag” eller verdens sammenbrud; det kan også henvise til det ultimative mål for den jordmenneskelige udvikling.

Martinus betragtede sit livsværk som “Det Tredie Testamente”, dvs. som en logisk fortsættelse af Jesu kærlighedsbudskab og livsgerning, men denne gang handler det ikke om religiøse dogmer, men om afklarende kosmiske analyser, der er rettet mod moderne tænkende mennesker. Hans litteratur kan ses som fundamentet for den åndsvidenskab, der ifølge ham selv til sidst vil spredes over hele jordkloden i og med, at der nu finder et omfattende oversættelsesarbejde sted og etableres værdifulde kontakter med interesserede mennesker i mange andre lande. – Vil Martinus kosmiske analyser blive den livseliksir, der kan bringe nyt liv i et “nedfrossent” kærlighedsbudskab? Personligt tror jeg, at den åndsvidenskab, der fortæller om det evige liv og dets love, er en forudsætning for at genoptø kærlighedens slumrende flamme og få den til at brænde med fuld styrke!