Boganmeldelse: Livets Evige Dans

Toni Christina Bjerremose: Livets Evige Dans – Om Martinus og hans verdensbillede – “Det Tredie Testamente”.
Saxo Publish 2019.

Toni fortæller, at da hun begyndte at interessere sig for Martinus, manglede hun en let tilgængelig, samlet indføring i Martinus verdensbillede. Formålet med bogen har således for Toni været at skrive den bog, hun selv ville have værdsat, da hun skulle sætte sig ind i Martinus’ verdensbillede.

Da jeg en dag kom hjem sad min 13-årige datter og læste i bogen. Hun havde læst på bagsiden at bogen var skrevet i et letlæseligt sprog. Ligeledes er dette den første Martinus bog min kone har læst og følt sig inspireret af. Og det er bestemt ikke fordi vores hjem mangler Martinus litteratur. Man kan selvfølgelig sige meget om Livets evige dans, men man kunne også blot konstatere, at den ser ud til at virke, altså at inspirere dem der ikke har læst så meget Martinus.
Toni beskriver, at de vigtigste indsigter i bogen er følgende:

1. Alt er Gud
2. Intet er tilfældigt
3. At dø er blot at skifte bevidsthedsplan
4. Vi bliver født igen og igen
5. Hvad vi sår, skal vi høste
6. At forstå er at tilgive

Bogen indledes med en kort beskrivelse af hvordan Toni mødte Martinus, hvem Martinus er og hvad Det Tredie Testamente er. Selvom det er en introduktionsbog skal man ikke tro der er gået på kompromis med indholdet i Martinus analyser, idet bogen er fyldt med principperne omkring Martinus åndsvidenskab, og disse principper er i sig selv en mental udfordring for den der vil sætte sig ind i Martinus.

Bogen beskriver spiralkredsløbet, Gud og jeget, talentkernerne, kosmisk kemi, perspektivprincippet, meningen med det onde, den seksuelle polforvandling, karmaloven og mange andre ting. Bogen kommer således rundt om alle væsentlige emner i Martinus åndsvidenskab og giver et indblik i det samlede verdensbillede.

Det Toni specielt er god til er på få sider at sammenfatte hvad det væsentlige er omkring et forhold. Det gælder f.eks. afsnittet om bønnen hvor der på to sider forklares de væsentlige aspekter af bønnen.

Toni forklarer, at bønnen selv hos den mest hårdnakkede gudsfornægter er en automatfunktion der vil bryde frem hvis vedkommende befinder sig i livsfare. Men de der begynder at bede til Gud, vil ofte opleve at de ikke føler der er nogen der lytter. Men her kan vi være rolige, idet der altid er kærlige åndelige væsener omkring os der lytter til vores bønner. Og vi skal huske på at dem man taler meget med, dem lærer man godt at kende. Martinus levede sit liv i bøn og kunne blot sige til forsynet: “Vær hos mig”. Mere indviklet behøver det ikke at være.

En bøn er et begær der, hvis det er stærkt nok, vil blive opfyldt. Det er således vigtigt, at man anvender bønnen i lysets tjeneste og at en bøn aldrig går udover nogen. Et yderligere problem er, at ikke alle bønner vil blive opfyldt. Det vil de ikke gøre hvis man selv eller dem man beder for har “brug for” de oplevelser, der er tale om, for at udvikle sig. Altså at der er tale om nødvendig karma. Det kærligste kan altså godt være det ubehagelige.

Ligeledes er Toni god til at forklare konsekvenserne af Martinus’ analyser i vores dagligdag. Det er jo den seksuelle polforvandling der er årsagen til at ægteskabet ikke er det samme som før. Dette forklares mere teoretisk i to kapitler “Den seksuelle polforvandling” og “Mere om parforhold – fra A- til K-menneske.” I kapitlet “Om parforholdet og drømmen om ‘den eneste ene’” beskrives de konkrete konsekvenser af polforvandlingen som vi alle oplever på den ene eller anden måde. Da vi var enten mand eller kvinde i renkultur var vores højeste ønske at være forenet med det modsatte køn, og da vores ægteskabstalent var kulminerende kunne vi uden påbud være sammen til “døden os skiller”. Men efterhånden som udviklingen er gået videre og vi udvikler den modsatte pol, altså manden udvikler sin kvindelige side og kvinde udvikler sin mandlige side, får vi andre interesser end ægteskabet. Alligevel bibeholder vi ofte paradisfantasien om den eneste ene, selvom den hører fortiden til. Det nye paradis eller det rigtige menneskerige, hvor alle elsker alle uanset køn – og hvor vi alle har både kvindelige og mandlige egenskaber – er endnu kun et mål som et fåtal kender til og derfor heller ikke bevidst stiler imod. Når man tænker over det er det egentlig let at se, at den moderne kvinde, der tjener sine egne penge og håndterer sit eget liv, ikke gør dette fordi hun er blevet mere feminin, men fordi hun har udviklet sine maskuline sider. Man kunne tilføje at mænd selvfølgelig ikke begynder at interesserer sig for deres børn og ønsker at være mere sammen med dem fordi de er blevet mere maskuline.

Bogen er krydret med eksempler, der understøtter Martinus’ analyser og som nævnt er en af bogens hovedpointer, at dette at forstå er at tilgive. Til at belyse dette har Toni medtaget følgende eksempel, der viser hvad det menneskelige sind kan præstere og som reelt ligger langt over den humanitet vi normalt bliver præsenteret for i dagligdagen.

Der er et rørende eksempel fra 2. verdenskrig, som beskriver en polsk fange der i 1945 havde været 6 år i koncentrationslejr, men havde bibeholdt en rank holdning, klare øjne og en utrættelig energi: “Vi boede i den jødiske del af Warszawa, begyndte han langsomt – det var de første ord, jeg havde hørt ham sige om sig selv, “Min kone, vore to døtre og vore tre små drenge. Da tyskerne kom til vores gade, stillede de os alle op ad en mur og åbnede ild med deres  maskingeværer. Jeg bad om at få lov til at dø med min familie, men fordi jeg kunne tale tysk, anbragte de mig i en arbejdsgruppe.” Han gjorde en pause, så måske sin kone og sine fem børn for sig. “Jeg måtte så bestemme mig til,” fortsatte han, “om jeg skulle hade soldaterne, der havde gjort dette. Det var virkelig en let beslutning. Jeg var sagfører, og i min praksis havde jeg ofte set, hvad had kan gøre mod folks sind og legeme. Had havde lige dræbt de seks mennesker, som betød mest for mig i verden. Jeg bestemte mig så til at tilbringe resten af livet – hvad enten det ville vare få dage eller mange år – med at holde af hvert menneske jeg kom i kontakt med.” At elske hvert menneske… det var den magt, der havde opretholdt dette menneske gennem alle afsavn!” (s. 68)

Man kommer unægtelig til at tænke på Jesu tilgivelse af sin bødler på korset, og det må siges at være en magtdemonstration i (med)menneskelig adfærd, vi ser i disse eksempler.

En introduktionsbog står overfor to dilemmaer, dels at den skal være lettilgængelig og dels at den skal beskrive dybden i Martinus verdensbillede, og her synes jeg Toni har ramt et rigtig godt niveau og jeg er overbevist om at mange vil få glæde af bogen, som jeg varmt kan anbefale.

Livets Evige Dans – Om Martinus og hans verdensbillede – "Det Tredie Testamente" af Toni Christina Bjerremose