Om åndsvidenskab og kristendom

af Jes Arbov

Åndsvidenskabens forhold til kristendommen er et af de tilbagevendende temaer i Det Tredie Testamente. Undertiden bliver det overset, at der en meget klar ansvars- eller arbejdsfordeling mellem de to. Forstået på den måde, at Det Tredie Testamente er det teoretiske fundament for kristendommen, og at kristendommen demonstrerer teorien i praksis ved at vise den fuldkomne væremåde.

Hvis man går alle Det Tredie Testamentes analyser igennem, vil man opdage, at der netop er medtaget de analyser og begreber, som er nødvendige for på et logisk og højintellektuelt grundlag at vise, at Jesu forkyndelse og væremåde var i overensstemmelse med den højeste videnskab om universet og Gud. Der er ikke en eneste analyse, der ikke i sit facit peger på dette faktum, og samlet set lanceres netop de begreber og tankerækker, der er nødvendige for at underbygge og dermed konsolidere Kristi budskab åndsvidenskabeligt – eller teoretisk om man vil.

Når man derfor indimellem hører udsagn i retning af, at kristendommen er sekundær eller måske ligefrem uvedkommende i forhold til åndsvidenskaben, kan intet være mere forkert.

Martinus har – som ingen anden forfatter har kunnet gøre det – relanceret kristendommen og gjort den tidssvarende ved at give den det åndsvidenskabelige eller teoretiske fundament, som Jesus ikke havde mulighed for at formidle til sin samtid på grund af dens begrænsede fatteevne.

Som Martinus selv formulerer det, er det derfor først nu, at kristendommen for alvor skal til at begynde. Med Det Tredie Testamente er alle de fejlagtige og overdrevne forestillinger om arvesynd, fortabelse og frelse, befrielse for konsekvenserne af sine handlinger og Kristi gudestatus fjernet og den højintellektuelle kerne afdækket.

Det er blevet sagt, at det var lidt specielt, at Martinus havde Kristus som sit forbillede – underforstået at det i dag kan forekomme gammeldags og måske ligefrem uselvstændigt eller umodent. Dertil må man sige, at der her er tale om en forhastet slutning. For kristendommen ligger ikke bag os, men foran os. Det forbillede, Martinus havde, vil vi alle få.

Det er nemlig målet for den jordmenneskelige bevidsthedsudvikling, at vi skal tilegne os Kristi væremåde. Så enkelt og så ultrakort kan det siges.

Mens åndsvidenskaben leverer teorien, leverer Kristus det praktiske eksempel, der viser hvordan teorien efterleves i praksis.

Ethvert menneske søger forbilleder inden for den nærmeste udviklingszone, og for rigtig mange af os her på kloden er evnen til at praktisere næstekærlighed, hvad vi dybest set længes efter, og det er da også ifølge åndsvidenskaben ”det eneste fornødne”. Nogle er sig det mere bevidst end andre. Men det er målet for alle, der nu og i kommende liv inkarnerer på jordkloden.

I samme grad som man i sit eget personlige liv oplever dette som en eksistentiel sandhed, vil man have en Kristusskikkelse som sit forbillede. Om det konkret er Kristus eller en tilsvarende højt udviklet person er underordnet. Her må vi dog indrømme, at næppe nogen på Jorden offentligt har demonstreret den fuldkomne væremåde mere overbevisende end netop Kristus, der i sin dødskamp på korset under de største fysiske smerter var i stand til at tilgive sine bødler: ” Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør”. (Luk. 23,34)

I forbindelse med Det Tredie Testamente kan man sige, at Kristus på en gang er eksemplet og prototypen på det fuldkomne menneske. Og dermed repræsenterer Kristus det, vi alle skal blive og den moral, som det på vores nuværende udviklingstrin drejer sig om at tilegne sig. Kristus er dermed ikke blot en historisk person, men også et symbol og et ideal.

At nogle erkender dette klarere end andre er kun naturligt, men ingen kommer til Faderen – dvs. den højeste videnskab om eksistensen og universet – uden gennem Det Tredie Testamente (teorien) og Kristus (praksis).

 

PS

Hvis man forarges over dette, står det enhver frit for at indsætte et andet værk og en anden moralsk personlighed, der repræsenterer et tilsvarende højintellektuelt bevidsthedsniveau. Problemet er blot: Hvor finder man lige det her på kloden ...?