Omkring alkohol

I langt de fleste familier her i den vestlige verden indgår øl og vin som nydelses- og næringsmiddel i den daglige kost, især i weekenden samt ved festlige lejligheder. Ved almindeligt, moderat forbrug finder man alkohol ganske uskadeligt for krop og sind. Alle ved dog, at man ikke skal overdrive forbruget. Gør man det, får man ofte skrækkelige tømmermænd dagen efter, og bliver dette overforbrug en vane, ved vi at alkoholmisbrug kan få skadelige følger. Vi har alle hørt om drankere, som ødelægger deres liv, idet krop og sind beskadiges. Sygdom og død er resultatet, hvis man ikke hjælpes til at standse misbruget i tide. Jeg har imidlertid på egen krop mærket, at selv det, der anses for et såkaldt normalt forbrug, i det lange løb har en kedelig indvirkning på sindet, idet det delvist ødelægger glæden ved selve livet. Dog vil jeg skynde mig at meddele, at der findes en vej tilbage. Herom nærmere i slutningen af denne artikel.

Jeg har i lange perioder igennem årene haft et alkoholforbrug, der må karakteriseres som middel. ”Jamen Kaj dog!” vil nogle af mine venner måske sige, ”det kan du ikke være bekendt. Du, som har kendt Martinus lige fra du var 13 år gammel (nu er jeg 88 år). Han har jo tit fortalt om alkohols skadelige virkninger på mennesket og har ovenikøbet hjulpet dig igennem problemer flere gange undervejs”.

Lad mig forklare, hvordan det gik til. Jeg har altid haft let ved at få gode venner, men da jeg ca. 17 år gammel fulgtes med disse kammerater til fester, viste det sig at være et stort problem at sidde der med en sodavand! Jeg oplevede et voldsomt pres – det blev simpelthen ikke accepteret – heller ikke af pigerne! Jeg begyndte derefter langsomt at vænne mig til den bitre øl, som bestemt ikke smagte godt i starten. Men jeg blev ”accepteret”. Vi havde mange sjove oplevelser sammen, og ved en ungdomsfest havde jeg en sjov og sød pige til bords. Vi fattede stor sympati for hinanden. Hun bemærkede, at jeg var vegetar, og spurgte mig så om hvorfor jeg ikke spiste kød – hvad var det for en fiks idé, jeg havde fået? En munter kammerat råbte så tværs over bordet: ”Han er også militærnægter!” Pigens reaktion var omgående: ”Du er jo fej!” (det var nogle få år efter verdenskrigen, så mentaliteten var en anden end i dag). Alle grinte, og min aften var ødelagt.

Fremover stod jeg dog fortsat fast på mine synspunkter og måde at leve livet på, bortset fra alkoholforbruget. Jeg blev som sagt herved accepteret af venner og familie. Som tiden gik, deltog jeg i mange vilde ungdomsfester, og mit alkoholforbrug voksede, men for ca. 25 år siden fik jeg vendt skuden! Siden har jeg nedsat forbruget til ca. 4-5 genstande ved festlige lejligheder, mens det øvrige selskab ofte fik en hel del mere. De sidste 14 måneder har jeg dog ikke nydt alkohol overhovedet! En kræftsygdom har tvunget mig til at ændre levevis, bl.a. uden alkohol. Sygdommen har ligeledes tvunget mig til eftertanke! Tiden skal ikke spildes i mine sidste år. Som ung spurgte jeg Martinus flere gange, om der var et eller andet job, jeg kunne gøre for sagen – hvad som helst, men hver gang svarede han: ”Gå ud og lev livet, og prøv samtidig at leve efter mine analyser. Sørg altid for at have en god samvittighed! Når du engang oplever din fysiske død, er noget af det vigtigste netop at have en god samvittighed! Folk oplever i øvrigt deres livs største overraskelse, når de tror de dør – og derefter opdager, at de forsat lever! Men du bliver ikke overrasket, Kaj!” Hvorefter han lo hjerteligt. Samtidig spurgte han ind til min familie og mit arbejde. Martinus var altid 100 % fokuseret på det menneske, han sad overfor.

Den viden jeg nu har om alkohols virkning, ville jeg ikke have fået blot ved at betragte livet omkring mig, men kun ved oplevelsen på krop og sind. Mine erfaringer samt gode råd videregives hermed nedenfor. Måske kan det hjælpe og påvirke én eller anden på længere sigt. Afholdsfolk var jo i øvrigt i gamle dage nogle kedelige, fanatiske typer, men i dag møder jeg mange, navnlig unge mennesker, der udmærket kan deltage i gode fester uden alkohol.

Nu kommer så mit egentlige budskab: Som antydet ovenfor skete der langsomt en følelsesmæssig afstumpning af min hjerne igennem årene. Jeg har senere erfaret at alkohol har haft samme virkning på mange andre. Nogle er blevet langt hårdere ramt end jeg og er blevet totalt følelseskolde, endda overfor deres nærmeste familie. Heldigvis har jeg aldrig selv haft et decideret alkoholmisbrug med afhængighed, men mit almindelige forbrug af alkohol har påvirket min livskvalitet. I min ungdom var jeg, ligesom de fleste andre, altid glad for at færdes i naturen i fritiden og på ferier. Jeg har rejst meget sammen med familien (kone og børn), bl.a. på skiferier til Norge og Østrig, hvor vi har oplevet stor glæde ved at færdes i bjergene, ligesom det var skønt at opleve storbyer verden over og meget andet. Men selve oplevelsen af hele denne vidunderlige verden blev mig efterhånden ligefrem lidt kedelig – egentlig ville jeg hellere blive hjemme, gå lange ture og ellers sidde hjemme og læse bøger. Mange års forbrug af alkohol havde sat sine spor. Jeg tænkte dengang at det nok var noget, der fulgte med alderen.

Igennem det sidste års tid er jeg ofte gået ned til stranden tidligt om morgenen og har sat mig på en bænk og beundret den smukke udsigt over havet og stranden. Så bad jeg bønner til Gud – i første omgang uden at jeg kunne mærke nogen ”respons”. Men så for kun et par uger siden prøvede jeg noget nyt: Jeg koncentrerede mig og gjorde mig det helt klart, at det alt sammen (havet, stranden, skoven, fuglene osv.) – var Gud, min bedste ven, som talte kærligt til mig. Vi har lært af Martinus, at mens vi selv kun kan sanse én ting ad gangen, er der ingen tvivl om, at Gud er overalt i det evige verdensalt. I hvert eneste væsen uden undtagelse. Guddommen oplever os alle intenst – ”Ikke en spurv falder til jorden, uden at det er hans vilje” hedder det. Dette går jo over jordisk forstand, men først når vi alle engang får kosmisk bevidsthed, vil vi kunne forstå livet fuldtud! ”Jeg elsker dig!” tænkte jeg intenst, imens jeg samtidig prøvede at føle mig ét med den omgivende, pragtfulde natur. Samtidig takkede jeg ham for mit eventyrlige liv – SÅ mange dejlige mennesker har jeg været i kontakt med, og tak for alle de skønne oplevelser, jeg har haft! Og det utrolige privilegium at have været så tæt på Martinus. Så skete der noget! Pludselig oplevede jeg naturen mere intenst – kærligt og personligt. Samtidig fik jeg en varm følelse af velvære i hele kroppen og i sindet. Nogle vil nok hævde, at der her skete en almindelig legemlig afslappelse, men dette var absolut noget særligt! Det har gentaget sig sidenhen, når jeg færdes i naturen – en absolut bedre oplevelse af smukke landskaber, solnedgange osv. Jeg har i hvert fald delvis genfundet de glæder, som jeg mindes at have haft i den første del af mit liv. Tilbage står den dårlige karma, jeg utvivlsomt har til gode ved at skade mit mikrokosmos med alkohol i mange år! At behandle sin egen krop dårligt er jo lige så slemt som at behandle andre væsener dårligt, ifølge Martinus.

Som sagt er øl, vin og spiritus er jo utroligt populært i det daglige liv her i landet. Men måske én og anden overvejer at nedsætte sit alkoholforbrug, eller helt stoppe det – det kan sagtens lade sig gøre! Martinus gav os i øvrigt det gode råd, at gradvis nedtrapning af misbrug af enhver art er bedst for både krop og sind. 

Til slut vil jeg lige nævne, at jeg i mange år har læst næsten samtlige artikler i Den ny Verdensimpuls, og det stod mig helt klart, at jeg nu omsider måtte tage mig sammen og prøve at se, hvad jeg kunne gøre for Martinus. Han har jo igennem hele livet været min basis. Jeg er kommet godt igennem mange tragedier – så godt som man nu kan. I min ungdom mistede jeg bl.a. min mor og min første hustru (sygdom og død), samt min bedste ven, der begik selvmord. Jeg opsøgte for ca. 1½ år siden Livets Skole i kulturhuset Kilden i Brøndbyøster, hvor jeg blev rigtigt godt modtaget. Jeg oplevede med det samme en dejlig stemning. Jeg har lige siden deltaget i en studiegruppe over Livets Bog. Alle lærere og elever er velorienterede. Mange gode venner har jeg der, ligesom jeg har overværet rigtig mange gode foredrag samme sted. Igennem Livets Skole vil jeg fortsat forsøge at udbrede kendskabet til Martinus yderligere. Jeg selv og flere af mine studiekammerater har bl.a. medvirket ved udstillinger i Brøndbyhallen, og vi kan forsat – og måske i endnu højere grad – hjælpe Jan Langekær, Hellebeth Hansen og Bob Zauner m.fl. ved udstillinger, samt ved etablering af studiegrupper rundt om i landet. F.eks. overværede jeg et glimrende foredrag af Jan Schultz på Bornholm sidste år i et fyldt lokale med mange nye interesserede takket være en stor halvsides artikel i Bornholms Tidende. Jeg er også interesseret i at erfare, hvad der sker i Thisted, hvor jeg i min ungdom var i civilforsvaret i ét år. Det var dejligt at møde Per Pedersen og Monica for et par måneder siden, og erfare at der er foredrag om Det Tredie Testamente i Thisted med megen presseomtale. Lige nu glæder jeg mig til at opleve Livets Skoles Sommerkursus 2019 i Odense den første uge i juli.