“Hvad et menneske sår, skal det også høste”

Dette symbol viser, at al energi eller bevægelse (dvs. skabelse) i verdensaltet udgår fra det evige jeg (den hvide trekant) og ligeledes vender tilbage til dette. Al bevægelse har således et levende ophav. Dette er det levende væsens kosmiske evige skabeevne og egentlige legeme.

De violette cirkler symboliserer det levende væsens handlinger, tanker, livsoplevelser, og organismer – altsammen “bevægelser” bundet i kredsløb (symbol 16).

I vores organisme udløses hvert øjeblik mikroskopiske kredsløb. Et jordeliv er et andet eksempel på et kredsløb. Der er også kredsløb så store, at de løber over millioner og atter millioner af år og fx bestemmer vores seksuelle struktur. Flammekorset symboliserer, at vores evighedslegeme altid hviler i fuldkommen balance.

Symbolet viser, at vi selv skaber vores skæbne. Vi høster, som vi sår. Der sker os aldrig uret – kosmisk set. 

Alt er såre godt.

Hvorfor uretfærdighed ikke kan eksistere

“Overalt og i enhver situation, hvor der forekommer noget, der udtrykkes som "uret", kan dette kun ske, fordi nævnte situation blot udtrykker et lokalt billede af en helhedssituation. I dette lokale billede kan den virkelige årsag til opfattelsen af situationen som "uret" ikke ses. Vedkommende væsen synes derfor, at det lider "uret". Det kan ikke se, at det selv er denne "urets" eller situations sande årsag. Hvis det ikke havde været det, kunne denne situation aldrig nogen sinde være opstået. Men da denne årsag kan være udløst i et tidligere liv, er det ikke så mærkeligt, at det ufærdige menneske må anse den nævnte situation som en uretfærdighed, der påføres det. Og det er denne uvidenhed, der er roden til alt det såkaldte "onde". For det ufærdige menneske, der hverken kender til reinkarnation eller til loven for bevægelse, der er det samme som skæbneloven, er det ikke så mærkeligt, at verden ser ud til at være fuld af uretfærdigheder og de heraf affødte misforståelser, såsom alle former for krige, had og hævn. Vi ser også her, hvor nødvendigt Kristi ord om de mange gange, man dagligt skal tilgive sin næste, er for skabelsen af en virkelig kristen eller menneskelig verdenskultur, altså en verdenskultur, der er ét med Gud. Men vi ser også, hvor nødvendig den åndelige videnskab er, som Kristus bebudede, der i form af "talsmanden den hellige ånd" skulle komme og fuldbyrde hans guddommelige visdom for menneskene.” (Martinus,Det Evige Verdensbillede I, symbol nr. 16, stk. 10)