Guds evige skabemetode og teknik: En kort forklaring af Symbol nr. 13

Dette symbol uddyber forklaringerne fra symbol 11. Vi ser igen det evige kredsløb mellem lys og mørke. Denne kontrast er livsoplevelsens vigtigste forudsætning og skabes via verdensaltets 6 skiftende tilværelsesplaner. Den evige verdensplan med alle dens kontraster er dermed Guds måde at bevare sin og gudesønnernes bevidsthed evigt ungdommelig og fornyet.

Den hvide trekant i midten symboliserer igen det evige navnløse ”noget” – Guds ”Jeg” – X1. Det violette felt i midten symboliserer Guds skabe og oplevelsesevne – X2. Strålekorset i dette felt skal antyde den Guddommelige verdensplans totale fuldkommenhed. De 6 mørke firkanter symboliserer opbygningen af de 6 tilværelsesplaner, der gentager sig gennem spiralkredsløbene. Hver af disse 6 tilværelsesplaner er sammensat af de 6 grundenergier. Den forskellige sammensætning af grundenergier fra tilværelsesplan til tilværelsesplan er markeret ved størrelsen af de 6 farvede legemer i hver af de mørke firkanter. En hel firkant symboliserer altså tilværelsesplanets ”helhedsorganisme” – X3.

Hvis vi ser på dyreriget med den orange tyngdeenergi i kulmination, så består dette riges helhedskrop også af intelligens (grøn) i tiltagende, følelse (gul) i tiltagende, instinkt (rød) i aftagende, hukommelse (lys indigo) i aftagende og intuitionslegemet (blå) som latent.

De punkterede linjer viser hvordan disse grundenergier forandres fra rige til rige. En lang række overgangsstadier danner forbindelse mellem de 6 tilstande, der er vist på symbolet: en kulminerende, to aftagende, en latent, to tiltagende og siden igen kulminerende i et højere spiralkredsløb (se symbol 14). De skiftende forhold imellem grundenergierne forårsager forskellige oplevelses- og skabeevner i hvert tilværelsesplan. Den kulminerende grundenergi definerer tilværelsesplanet:

Den røde farve for instinktevnen symboliserer således også planteriget. Her kulminerer instinktenergien og befordrer automatisk plantens ydre livsfunktioner. At instinktet fungerer så genialt skyldes tidligere åndelige tilværelsesplaner, hvor væsenet bevidst har trænet evner og viden op, der nu er blevet til ubevidste automatfunktioner mens instinktvæsenet lever i en indre åndelig lykkerus. En ”blomst” er således et ydre udtryk for en indre salighedstilstand.

De mange fysiske påvirkninger plantevæsenerne udsættes for fører dem mod dagsbevidsthed i den ydre fysiske verden. Når væsenerne kan opleve dagsbevidst på det fysiske plan, kalder vi dem for ”dyr”.

Den orange farve for tyngdeenergien i kulmination kendetegner dyreriget. Individerne oplever mere og mere en individuel organisme, med egen fri vilje adskilt fra den øvrige verden – og ligeledes adskilte i han- og hunkøn. Dermed opstår, udover kampen for føde og husly, også kampen for ægtemage og afkom. Således skabes mørkets kulminationszone.

I dyreriget kan lidelsen, som væsenet skaber via sine egne handlinger, opleves dagsbevidst. Lidelsen nærer den humane evne, og denne evne i samvirke med de intellektuelle evner leder frem til den kosmiske bevidsthed, alkærligheden. Her bliver menneskets bevidsthed igen ét med Guds bevidsthed.

Den gule farve for følelsesenergien i kulmination symboliserer dette rigtige menneskerige, hvor alle lever i kontakt med alkærligheden. Dette rige er fremtidsmålet for det jordiske menneske – menneskeheden forenet som ét folk i ét rige. Jordens mennesker er med stadig større fart på vej til dette rige som Kristus bebudede. I dette rige gifter man sig ikke længere og avler ikke børn. Alkærligheden og evnen til materialisation og dematerialisation har da helt afløst de nedarvede traditioner fra dyreriget. Kristus demonstrerede denne kommende rigtige menneskelige tilstand som bliver en realitet her på Jorden.

Den grønne farve for intelligensen i kulmination symboliserer visdomsriget. Fra dette tilværelsesplan stammer alle skabte processer i verdensaltet. Fx konstruktionen af de levende væseners fysiske organismer og tekniske fuldkommenhed. I de åndelige riger skabes i tankematerie og via tankebilleder kan disse ideer overføres til opfindere, musikere, kunstnere, forfattere og andre modtagelige individer på det fysiske plan.

Ligesom disse fysiske væseners erfaringer på samme måde overføres til de åndelige verdener. Når vi beder til Gud er vi ligeledes i kontakt med dette åndelige årsagsplan bag den skabte verden. Bønnen formidles via disse verdeners usynlige, kærlige og tjenende ånder. Således overvåges, opbygges og vedligeholdes verdensaltets lavere riger fra det åndelige plan – i fuldstændig harmoni med de højeste kærlighedslove.

Den blå farve for intuitionen symboliserer den guddommelige verden – livets højeste bevidsthedssfære – hvorfra alle ideer til skabelse og manifestation udspringer for derefter at bearbejdes i visdomsriget.

Den indigo farve for hukommelsesenergien symboliserer salighedsriget, det sidste i kredsløbet. Her bevæger væsenet sig ind i en indre salighedsverden af erindringer opbygget gennem tilbagelagte kredsløb. Med tiden er erindringerne blevet bearbejdet til visdom og de oprindelige begivenheder fremtræder nu som funklende guldkopier. Individet oplever sig som guddom i sit eget indre verdensalt af minder fra hele kreds løbet og denne genoplevelse skaber efterhånden længsel mod en kommende ny fysisk livsoplevelse i en højere spirals fysiske sfære.

Ild, elektricitet og soldannelser i verdensrummet er ydre tegn på den følgende overgang til den fysiske verden udmundende i det vi kender som mineralriget. Dette rige er ikke så ”dødt”, som det kan synes for uindviede – der er en organiserende kraft bag. Det mineralske ydre som vi kan sanse, til ex de fine iskrystaller på vinduet, er i virkeligheden udslag af overskudsenergi fra en indre tilstand af kulminerende lys og lykke. I denne tilstand har salighedsvæsenet ikke behov for at kommunikere eller sanse i den ydre verden.

Det evige skift mellem indvikling i materien, og udvikling herfra igen, er symboliseret ved de sorte og hvide kredsløb yderst, men kun i dyreriget opleves mørket realistisk.

Formålet med det evige kredsløb mellem lys og mørke er at forny gude sønnernes kosmiske bevidsthed. Dermed bevares Guds fuldkomne bevidsthed i evig kulmination. I evig ungdom og skønhed kan Gud stråle sin livgivende alkærlighed, almagt og alvidenhed ud gennem verdensaltets myriader af livsformer.