”Gå bort, og synd ikke mere”: En kort forklaring af Symbol nr. 20

Det siges, at Jesus underviste med magt og myndighed. Han udøvede mirakler og trøstede og hjalp ulykkelige mennesker så de kunne få tillid til livet og den evige visdom. Men han måtte nøjes med at forklare den via lignelser og symbolsprog. Menneskene havde ikke evne til at analysere de evige facitter og dermed gøre dem til sine egne, ”Guds veje var uransagelige”. De kosmiske analyser forklarer, at der var sandhed bag Jesus ord og væremåde – også mht. ”syndernes forladelse”. Men betyder det, at vi kan undgå konsekvenserne af vores handlinger og omgå skæbneloven: ”du høster, som du sår”?

Symbolet viser, at vi virkelig kan få beskyttelse – ”syndernes forladelse” – overfor tilbagevirkningerne af den lidelse, vi har skabt for vor næste – på sigt. Dette sker ikke ved sakramenter og tro, men ved at hver lidelse vi oplever udvikler vores egen empati og humane evne (den gule flamme på symbolet) som beskytter os. Den orange trappe symboliserer bevidsthedens udvikling fra liv til liv mellem fortid (gul) og fremtid (grøn). Det violette felt symboliserer overbevidstheden og vores evighedsnatur: vi overlever enhver ”død” og beriges af alle erfaringer.

Den orange skæbnebue symboliserer en selvisk handling, fx et mord, der begås i væsenets nuværende liv (mellem de lodrette hvide bjælker) og vender tilbage til sit ophav. Denne lidelseserfaring modner følelseslegemet (den gule flamme vokser). Individet bliver mere humant og kan ikke mere nænne at foretage denne selviske handling og er derfor nu beskyttet mod at få den tilbage. Men det kan få karma, for de handlinger det stadig kan nænne at udøve og derfor fortsætter denne proces således helt frem til det er fuldstændigt humant og alkærligt. Først da er ”syndernes forladelse” fundamental og den mørke karma overføres til kommende spiralkredsløb.

Dette menneske har spist færdigt af ”kundskabens træ”. Det kan ”ransage Guds veje” og læse i ”livets direkte tale”. Dette menneske opfylder altså ordene om at ”blive som Gud til at kende forskel på godt og ondt”? (1. Mos).

De hvide skæbnebuer markerer, at der også finder skæbnedannelse sted i den åndelige verden mellem jordelivene (de hvide rektangler), og at denne er af lys og lykkelig natur.