”Slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til”: En kort forklaring af Symbol nr. 23

I starten af Det Gamle Testamente bekendtgør Gud formålet for skabelsesprojektet: ”Lader os gøre et menneske i vort billede efter vor lignelse” (1. Mosebog kap 1:26). Det var Jesu mission at vise det fuldkomne menneskes væremåde. Hans ord og væremåde blev i Bibelen bevaret for eftertiden – verden fik et eksempel på målet med skabelsen og udviklingen. Han kunne vende den humane væremåde mod sine forfølgere og bede for disse midt under sin egen korsfæstelse med ordene: ”Fader forlad dem, thi de vide ikke hvad de gøre” (Luk.23:34). Sådan handler et færdigt menneske i den alkærlige Guds billede.

De firkantede gul/orange felter symboliserer de enkelte jordeliv, der afbrydes af ophold i den åndelige verden (lysgule felter). På symbolet viser de to forbundne hænder hvorledes et alkærligt væsen møder mørke og ”fjendskab” (den store orange karmabue) med venskab. Denne reaktion afstedkommer en human skæbne (gul bue), der vender tilbage til væsenet selv i form af lys og glæde. Det er denne væremåde, der fører menneskeheden ud af mørket (symboliseret ved skyerne). Skyerne fortrænges af lyset fra Gud (den lysende trekant) via verdensgenløsningen (den strålende stjerne udenom.) Dette sker gradvist, fra liv til liv, via de handlinger som individet selv har skabt (buerne). Mennesket lærer at handle mere og mere humant (buerne bliver lysere/gulere) – således skabes menneskeriget.

Vores stadig voksende medfølelse og samvittighedsevne viser, at vi er på vej til dette paradis, denne alkærlige tilstand. Til sidst nænner vi kun at gøre det gode ligesom Kristusfiguren på symbolet.