Verdens forenede stater – ”én hjord og én hyrde”: En kort forklaring af Symbol nr. 26

Verdens nationer knyttes stadig tættere sammen. Kommunikation, infrastruktur, distribution, økonomi mm udvikles og tilpasses globale dimensioner. Vi bliver mere afhængige af hinanden og verdensstaten er allerede formelt begyndt sit virke under navnet FN. Det store dilemma er: nationens interesse på bekostning af verdenssamfundet eller nationen i helhedens tjeneste? – Flere og flere nationer indser, at for at opnå global fred, velstand for alle Jordens mennesker og politisk stabilitet kræves fungerende internationale love og overenskomster.

Selviskheden underminerer sig selv – kosmisk set. Selvviskhedens kulmination leder på sigt til afsløring af alle aspekter – ikke mindst mht. det omfattende misbrug af penge via ”det falske forretningsprincip”, der gør, at man fuldt lovligt kan bedrage sig til en større værdi for en mindre.

Verdenskrige og andre skæbneudløsninger gør det åbenlyst, at hele menneskehedens lykke eller ulykke er lig vor egen lykke eller ulykke. Evige kosmiske lovmæssigheder fører alle mod uselviskheden. Næstekærlighed og internationalisme bliver løsningen på de voldsomme kriser verden over. Dermed opfyldes Bibelens profeti om én hjord og én hyrde – ét folk med én Gud og én sand religion.

På symbolet er dette vist ved, at jordkloden har bevæget sig helt ind i lyset fra den ny verdensimpuls – den hvide farve. De tidligere religiøse forestillinger (gul og orange) svinder bort til fordel for viden om Gud og udviklingen af de evner, der gør det muligt at skabe himmeriget på Jorden i fysisk materie.

Jordens nationer (hvide cirkler) og regeringer (pilene) bliver regioner med hver deres særpræg (de grønne felter) i verdensstaten. Den gule sol i midten symboliserer verdens regeringen, der i starten bliver ledet af jordmenneskehedens ypperste repræsentanter indenfor deres specielle kompetencer valgt ved afstemning af alle myndige mennesker. Efterhånden kan denne regering sammensættes af kosmisk bevidste væsener (blå stjerne).

Af andre faktorer kan nævnes:

• Afrustning, verdensstaten har jo ingen ydre fjender, og behøver derfor blot et verdenspoliti til at sikre den indre retssikkerhed.
• Et åbent – ikke hemmeligt – højeste lov og retsvæsen, der kan kende forskel på forbrydelse og abnormitet og anvende humane opdragelsesmetoder i stedet for straf og dom.
• Afskaffelse af penge og privat besiddelse af naturværdier. Indførelse af arbejdstidskvitteringer som betaling i stedet for penge.
• Oprettelse af en fond til betaling af barndoms, alderdoms og sygdomsperioder.
• Maskinernes overtagelse af arbejdet
• Udvikling af vegetarisme, kunst og ånd.

Hvor før magten bestemte over retten, er det herefter retten, der afgør alle mellemværender. Verdensstaten vil mere og mere blive ledet af intellektualiseret følelse og humaniseret intelligens dvs. næstekærlighed.