Symboler
- Det evige verdensbillede, det levende væsen II, den evige Guddom og de evige Gudesønner (Symbol nr. 11)
- Den evige verdensplan (Symbol nr. 13)
- Vejen mod lyset (Symbol nr. 4)
- Syndernes forladelse (Symbol nr. 20)
- Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse (Symbol nr. 23)
- Gennem indvielsens mørke – helvede eller ragnarok (Symbol nr. 19)
- Livsenhedsprincippet – det første glimt af en Guddoms eksistens (Symbol nr. 7)
- De kosmiske spiralkredsløb – I (Symbol nr. 14)
- Det ufærdige menneskerige (Symbol nr. 24)
- Det kommende fuldkomne menneskerige (Symbol nr. 26)
Den kosmiske bevidstheds udviklingshistorie: En kort forklaring af Symbol nr. 4
Symbolet viser det evige livs kosmiske udviklingsvej. Alle levende væsener vandrer og udvikles på denne vej – fra lavere til højere former for tilværelse.
På symbolet ser man fra venstre med indigo farve salighedsriget, hvis sidste del kan iagttages på det fysiske plan som mineralriget. Dernæst symboliseres med rødt planteriget, med orange dyreriget og med gult det kommende fuldkomne menneskerige. Den lodrette streg midt i dyreriget adskiller det rene dyrerige fra den ufærdige jordmenneskeheds sfære.
De tredelte lodrette søjler symboliserer hver for sig et levende væsen. Søjlerne symboliserer således de mangfoldige inkarnationer ét og samme væsen gennemlever – for eksempel hundreder af abelignende organismer
Det hvide felt øverst symboliserer væsenets højeste selv, jeg’et eller ”X1”. Det violette felt symboliserer væsenets evige kosmiske struktur ”X2”, der sammen med jeg’et danner dets overbevidsthed. Det farvede felt symboliserer det skabte fx bevidstheden og den fysiske organisme ”X3”.
Den orangefarvede stjerne med den grønne og gulgrønne stråle symboliserer med grønt den naturvidenskabelige forskning, der relaterer til den fysiske sanselige del af livet, og med gulgrønt den højere filosofi, der bevæger sig videre indefter mod det åndelige.
Den gule stråle øverst symboliserer det religiøse princip, der fører menneskene fra tro og irreligiøsitet frem til den selvoplevede kosmiske bevidsthed markeret med den femtakkede stjerne. Placeret foroven relaterer det religiøse princip til den evige og åndelige del af menneskenes identitet. Myter og symboler fra jordmenneskenes religiøse fortid dækker således over virkelige uopdagede kosmiske sandheder. Jordklodens placering på billedet relaterer til menneskehedens udviklingstrin sidst i dyreriget. I det lille indsatte billede symboliserer solen det kosmisk bevidste væsen og dets sansekapacitet, der omfatter både den evige og den skabte, eller timelige, del af verdensaltet. Den nederste lille trekant symboliserer det ufærdige menneske og dets meget begrænsede sansekapacitet.