”I min Faders hus er der mange boliger”: En kort forklaring af Symbol nr. 7

Ifølge Det Tredie Testamente er vores organisme opbygget af levende individer. Vi kalder dem ”organer”, ”celler”, ”molekyler”, ”atomer” osv. Jorden er ligeledes et levende individ, ligesom også den livgivende sol, Solsystemet og Mælkevejen er levende (se symbol 14). Som i det små så også i det store.

Trekanten og den hvide cirkel i midten af symbolet markerer Guds bevidsthed og uendelige jeg bag verdensaltets ”tomrum”. Den store farvede ring udenom symboliserer det synlige verdensalt – tilsammen Guds fysiske organisme.

Symbolet udtrykker, at Guds altomfattende organisme er opbygget som liv inden i liv i det uendelige og således bekræftes ordene fra Bibelen: ”I min Faders hus er der mange boliger”.

Alle levende væsener er enheder eller oplevelsesorganer i Guds organisme. På denne måde bliver alle levende væseners daglige liv en samtale med Gud i både mikro-, mellem- og makrokosmos. Det vi gør mod vores næste, gør vi mod Gud og ”Livets tale” udtrykker Guds svar, som vi evigt får via ”næsten”.

”Næsten” er også væsenerne i ”vor” krop og det klodevæsen vi bebor. Vi kan lære at elske naturens såvel som vor egen krops mikroverden. Kærligheden til mikrovæsenerne vil, sammen med kærligheden til dyrene, fx forandre ernæringen fra animalsk til vegetarisk kost og medføre øget opmærksomhed på lyse boligforhold, frisk luft, hygiejne, søvnrytmer og kropspleje.

Med forståelsen af, at livet i mikroverdenen er lige så levende som vi selv, åbner sig et yderligere og hidtil ukendt ansvarsområde hvor kærlighedsbudskabet også gælder. Det vil f.eks lede til forandrede bisættelsesmetoder. Ligbrænding vil blive afløst af mere humane metoder, der tager hensyn til de myriader af levende mikrovæsener i ”liget”. Først i mineralsk tilstand er der ikke mere levende og oplevende mikrovæsener tilbage i den tidligere organisme.

Makrovæsener giver os vores ydre livsmiljø (fx Jorden, Solsystemet, galaksen/Mælkevejen og fortsættende i det uendelige), mens mikrovæsenerne giver os vores fysiske organisme så vi kan se, høre, lugte og smage mm. Samtidig udgør alt en enhed: ”I ham lever vi, ånder vi og ere vi” (Apg. 17.28).