Den ideelle føde og mikrokosmos

Hvad er liv?

I Det Tredie Testamente defineres det levende liv som et immaterielt, evigt ”jeg” bag alle organismer og bevidstheder. Her beskrives, at der er ønske, begær og vilje, dvs. bevidsthed bag alle verdensaltets bevægelser. Dermed kædes begrebet liv og levende væsener sammen med alt, hvad der eksisterer i verdensaltet.

Bevidsthed

Gennem milliarder af år har jorden udviklet sig fra en ildglødende kratersø frem til livsbetingelser for planter, dyr og mennesker. Disse begreber: ”planter”, ”dyr” eller ”mennesker” beskriver de ydre redskaber for det evige, levende ”jeg”, der bagved overlever alle disse skiftende redskaber. Organismernes stadige forfinelse og udvikling afspejler individernes indre bevidsthedsudvikling fra liv til liv.

Vi er kosmiske søskende

I årtusinder er vi blevet undervist i visdom og loven for livet: ”Du skal elske din næste som dig selv”. Åndsvidenskaben udvider og fordyber nu forståelsen af, hvem denne næste er. Med analysen af det evige jeg, bliver det synligt, at vi alle er kosmiske søskende på forskellige trin. Dyrene er fx vores yngre slægtninge i udviklingen. Vores evige fælles-jeg er forklædt i utallige ydre variationer af størrelse, form og livsrytmer – selv i vor egen krop pulserer livet (se introduktionen til symbol 38 på næste side).

På vej bort fra dyreriget

Livets oplevelse veksler mellem lys og mørke. I denne evige proces skulle vi igennem en kulmination af krig og uvidenhed for at mættes af dyrerigets livsbetingelse: magt er ret. En evig lovmæssighed: man høster som man sår garanterer, at vi mættes. For helt at vinde freden, må vi overvinde vores ufærdige dyriske sider og nu tilpasse os det livgivende princip, hvilket også kræver at retten forenes med magten.

På vej til alkærlighed

Kødspisningen hører til i dyreriget, som vi nu udvikler os bort fra. Også dyrene må blive genstand for vores voksende medfølelse. Vi nænner ikke mere selv at tage livet af dyrene og har overladt drabsprocessen til andre. Vi er også begyndt at koge og stege den rå føde, for at afl aste organismen. Det er alt sammen led i en længere udvikling frem mod målet: ”Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse” beskrevet i 1. Mos. 1:26. I starten af Bibelen beskrives også den fuldkomne føde for dette menneske: ”Se, jeg har givet eder alle urter, som giver sæd, som er over jorden, og allehånde træer, i hvilke træers frugt, som have sæd. De skulle være eder til føde” (1. Mos. 1:29).

Ligesom vi ikke bliver alkærlige væsener i Guds billede på ét jordeliv, tager det også tid for vores organisme at omstille sig til den menneskelige føde – den rene frugternæring. Længe endnu behøver vi alle de vegetariske produkter, da udviklingen foregår organisk fra liv til liv og ikke kan forceres. Indtil videre er det mindste onde at koge grøntsagerne, da disse organismers nedbrydning ikke fører til realistisk smerte for det oplevende liv bag. Men vi må altså selv undersøge hvilken føde, der passer vores egen fordøjelse bedst. I analyserne af mikrokosmos (symbol 38) forklares, at den fuldkomne føde består af de mikrovæsener, der lever videre i legemet. De der dræbes, gør ingen nytte og forsvinder som afføring. Det er disse vi, for sundhedens skyld, bør undgå at spise.

Også i kroppens mikroverden lever myriader af levende væsener på lignende vis, som vi selv befinder os i jordklodens levende organisme. Dem kan vi behandle kærligt med den rette ernæring, frisk luft, lys, søvn og positive tanker. Vi kan endda tage hensyn til de mange mikrovæsener, der fortsætter deres liv i legemet længe efter vores ”død”. Det kan vi gøre ved at anvende mere fuldkomne bisættelsesmetoder.

Uvidenhed bag alle sygdomme

Vores mentalitet, forholdet til føde, giftstoffer mm, bestemmer kroppens sundhed i denne og kommende tilværelser. Brug af giftstoffer kan forhindre sundheden i kroppens organer flere liv i træk. Alle disse forhold er ligeledes med til at bestemme, hvor vi kommer til at leve og bo. Hvad vi gør imod vores mikrovæsener, kommer vi, via vort ydre miljø, også selv til at opleve som skæbne.

Introduktion til symbol nr. 38

Symbolet forklarer den gradvise frigørelse fra det dræbende princip i vores forhold til kosten:

• Nederste orange trappetrin viser dyreriget, og cirklen til højre kødet, der er rovdyrets naturlige fødeemne.
• Næste gul/orange trappetrin viser den bedste føde for det jordiske menneske: kerne-, rod- og bladprodukter, og den begrænsede drabsproces ved tilberedning og fordøjelse af denne føde. De kommende fødeemner spiller allerede meget ind: frugt, ilt og den undervurderede sjælelige ernæring.
• Det tredje gule trappetrin viser det kommende menneskeriges rene frugtføde. De levende mikrovæsener i denne føde fortsætter levende over i organismen efter optagelse.
• Næste trappetrin symboliserer de rent åndelige riger og deres sjælelige føde.
• Cirklen øverst til venstre viser jordmenneskers relationer til disse fødeemner. Kosmisk set betyder det et stort krafttab for vores organisme at dræbe de levende mikrovæsener i kødet, inden det kan blive til føde. Denne proces er naturlig for rovdyrene som symboliseret på det nederste trappetrin: Vibrationerne fra kødets mikroverden (zigzaglinjen) overvindes i fordøjelsen ved at ”kødlivsenhederne” (gule og grønne partikler) dræbes for derved at frigøre den levende næring heri (de røde partikler).

Symbol nr. 38 forklares af Martinus i symbolbogen Det evige verdensbillede IV. Se eventuelt også bøgerne Den ideelle føde og Bisættelse.