Det evige verdensbillede, det levende væsen II, den evige Guddom og de evige Gudesønner – Symbol 11.

Det evige verdensbillede, det levende væsen II, den evige Guddom og de evige Gudesønner – Symbol 11. © Martinus Institut

Hvor er Gud?

Nutidens tvivlende menneske

Mange mennesker har vendt det religiøse ryggen. ”Gud” er et alt for ofte misbrugt ord, der for nogle føles tomt og associeres med overtro, naivitet og snæversyn. I stedet rettes opmærksomheden imod andre af livets mere konkrete områder.

Homo sapiens

Vi kan tænke, beregne og forudse og kalder os derfor ”Homo Sapiens”, det tænkende menneske. Tænkeevnen har gjort os til herre over vældige kræfter i naturen og himmelvidt overlegne dyrene – men den har endnu ikke gjort os fuldkommen lykkelige.

De evige spørgsmål

I det indre findes endnu uudforskede områder, som vi ikke forstår og behersker. Store spørgsmål venter fortsat på at blive besvarede: Er der nogen retfærdighed til? Hvad er meningen med lidelsen? Hvem er vi? Hvorfra kommer vi, og hvortil går vi? – Men hvorfor stille sådanne tilsyneladende ubegribelige spørgsmål?

Vi lever, røres og er i verdensaltet

Ja, kan vi lade være? Hele vores livsoplevelse afhænger jo af vekselvirkning med dette verdensalt. Via kontakten med verden omkring os har vi udviklet en fysisk organisme og organer til at se, høre, lugte, smage og ikke mindst en hjerne til at tænke med. Ifølge Det Tredie Testamente lever vi i en intim relation med det ganske verdensalt og i dette møde afgøres vores skæbne af vores indre.

Kend dig selv og du kender universet...

Når vi finder det evigt levende i os selv, opdager og forstår vi samtidigt livet omkring os. Verdensaltet er levende. Det er det samme liv, som tilkendegiver sig gennem alt og alle, og det er denne levende organisme og de kærlighedslove, der styrer denne, der beskrives i Det Tredie Testamente.

Forklaringen på det evige liv

I Det Tredie Testamente indbydes den kritiske, humane og videnskabeligt indstillede tænker til en svimlende opdagelsesfærd. Trin for trin bevæger vi os indad til det evige perspektiv over livet.

Åndelig videnskab

Mens det ikke kræver moralske kvalifikationer at udforske den ydre verden, så er dette en betingelse for at kunne forstå os selv og vort indre.

Formålet med Det Tredie Testamente er at løfte de eksistentielle og moralske spørgsmål til et videnskabeligt niveau. Sådanne analyser af livet kaldes for åndelig videnskab, da de realiteter som beskrives her, ikke kan opleves med fysiske sanser. Der kræves en psykisk evne for at få personlig adgang til løsningen på livets gåde: ”Kun den rene af hjertet skal se Gud.”

I bogen Det evige verdensbillede I forklarer Martinus symbol nr. 11 og dermed også den evige Guddom. Her gennemgår han fx de 6 principielle riger, der afløser hinanden i verdensaltet: Saligheds-/mineralriget, planteriget, dyreriget, menneskeriget, visdomsriget og den guddommelige verden, (lys indigo, rød, orange, gul, grøn og blå) – tilsammen Guds legeme og bevidsthed.

Religionerne er skabt på basis af de vises udtalelser hvoraf den højeste lyder: ”Du skal elske din Gud over alting, og din næste som dig selv”. Denne formel for livet, siger jo egentligt, at livet omkring os er identisk med os selv. Vi er ét. I det levende uendelige verdensalt har levende væsener deres tilværelse inde i større organismer. Alle vegne sprudler det af liv. Uanset de store forskelle i størrelse, form og den tidsoplevelse, vi er underkastet, er vi alle dele af en uadskillelig enhed: Gud.

Introduktion til symbol nr. 11

Billedet fremtræder på en hvid skive. Denne baggrundsskive symboliserer vores evige og ubegrænsede jeg – udenfor tid og rum. I vores inderste dyb findes dette ”noget”: en inderste kerne af stilhed og uforanderlighed. Alle oplevelser kredser omkring dette usynlige centrum: opleveren/ jeget. Det er af ikke-materiel natur og kan derfor hverken opløses eller sammensættes. Det udelelige, levende, evige jeg (X1), er altså det samme bag alle de levende væsener. Det er vor egen højeste identitet, som det er muligt for det udviklede menneske selv at opleve.

De utallige væsener er symboliseret ved cirklerne i periferien, og Guddommen ved udstrålingen i symbolets centrum. Det violette felt udtrykker den evige skabeevne (X2), og den med seks farver markerede cirkel symboliserer denne skabers manifestation: den skabte verden med sin uendelighed af timelige detaljer (X3). Verdensaltets grundanalyse er ét evigt udeleligt treenigt princip: X1/skaberen, X2/skabeevnen og X3/det skabte. Disse tre evige aspekter ligger til grund for livets evige oplevelse.

Symbol nr. 11 forklares af Martinus i symbolbogen Det evige verdensbillede I.