På vej til et internationalt fredsrige

På rejse gennem evige kredsløb

Ifølge Det Tredie Testamente befinder vi os alle på evig rejse gennem kredsløb af lys og mørke. Nok kan vi med det fysiske syn se verdensaltets organismer fødes og dø på denne rejse. Men vi kan endnu ikke se, at der bag hver af disse utallige kroppe er et levende, usynligt ”jeg”. Et udødeligt ”jeg”, der evigt genfødes i nye og højere organismer.

Dyr eller menneske?

Menneskeheden befinder sig i slutningen af dyreriget – livets mørkezone. Vi har dyrket princippet: ”den stærkes ret”, liv efter liv frem gennem plante- og dyreriget. Og det er os selv der har skabt kulminationen af krig og kamp, og det er derfor også os selv der er blevet ofre i denne krig og kamp.

Man høster som man sår

Med det kosmiske syn kan det iagttages, at enhver høster sin egen sæd. Vores dræbende tanker og handlinger i fortiden er kommet over os selv. Og efter lidelsen længes vi nu efter lys og kærlighed.

Livet som en skabelsesproces

I kulturens begyndelse har vi mødt dette lys i form af religiøse førere. Gennem mange liv er vi i kirker og templer blevet undervist i visdom og loven for livet: ”Du skal elske din Gud over alting og din næste som dig selv”. Flere og flere mennesker begynder nu at føle denne kærlighed i deres eget bryst. Vi nærmer os således slutningen på en lang proces: skabelsen af det bevidste humane menneske. En proces, der ikke stopper her i slutningen af dyreriget, men har et langt højere foreløbigt mål: det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. (1 Mosebog kap 1). Det alkærlige og kosmisk bevidste menneske.

Nationalismens undergang

Også nationerne befi nder sig på mere eller mindre humane udviklingstrin. De lærer også af ”livets tale” og gennemgår selviskhed, landfl ygtighed og opløsning. Den gamle verdenskulturs fald er et naturligt led i skabelsen af en virkelig human samfundsordning. Verden over er vi vidne til skabelsen af et internationalt verdensrige. Første verdenskrig førte til dannelsen af ”Folkenes forbund”, ligesom næste krigskulmination førte til endnu mere internationalisme og oprettelsen af De Forenede Nationer. Den virkelig fred kræver uselviskhed eller internationalisme.

Skabelsen af fredsriget – en udviklingsproces

Et fuldkomment samfund kan ikke opstå på én gang ved revolution. Først skal alle fejl og mangler frem i lyset. Gennem disse erfaringer vil vi udvikle demokratibegrebet og skabe nye veje fremad. En tid endnu vil fattige og rige nationer kæmpe om det daglige brød og kriser, krige og politiske kampe fortsætte, indtil kærlighedsevnen er færdigudviklet. Dette garanteres af de evige kosmiske love, der styrer udviklingen frem til humane løsninger på al uro og alle problemer. Det globale samfund er allerede en realitet og de ulogiske tilstande er blot ufærdige stadier i skabelsesprocessen. Det er samme organiske proces, der virker overalt i naturen. Her kan vi se, hvordan al skabelse fører til større fuldkommenhed og samarbejde. I vores egen krop har vi mange eksempler på dette. Fx de geniale, skabte apparater med hvilke vi ser, hører, lugter og smager. Ligesom disse vil også vores bevidsthed, vores evne til at skabe, blive fuldkommen en dag. Når logik og kærlighed har vundet over uretten på alle områder, bliver fredsriget en realitet.

I Livets Bog 1. kap. 4 beskrives, hvorledes et internationalt verdensrige er under skabelse. Heri skitseres fundamentet for det forenede verdensrige. Det følgende er et sammendrag heraf:

1. Fællesinteressens sejr over privatinteressen.
2. En international demokratisk verdensstyrelse.
3. Global afrustning og ét verdenspoliti (staten har ingen ydre fjender).
4. Et helt åbent højeste lov- og retsvæsen med repræsentanter, der kan skelne mellem ufærdig moral og ”afsporing”. De, der er havnet i psykiske afsporinger, vil blive mødt med kyndig hjælp på vejen tilbage til sundheden.
5. Jordens ressourcer og værdier vil blive anvendt som ligelig fødselsret for alle individer.
6. Afskaffelse af pengesystemet, der er blevet misbrugt således at den stærke bestemmer en vares pris uagtet varens virkelige værdi. I verdensstaten vil udførte arbejdstimer i stedet indføres som eneste betalingsmiddel.
7. En verdensomfattende barndoms-, alderdoms- og sygdomsfond. Alle ligestilles og økonomisk afhængighed inden for ægteskabet forsvinder helt.
8. Maskinerne overtager det meste af arbejdet. Arbejdet erstattes af studier og åndsforskning.
9. Voldspolitik og blodsudgydelser afskaffes helt.
10. I verdensstaten vil man ikke straffe og torturere forbrydere. Man forstår udviklingens gang og vil oprette separate juniorsamfund til glæde for omgivelserne og beboerne selv. Her kan de leve et naturligt liv og udvikle ånden.
11. Man vil fremme vegetariske næringsmidler, legemspleje og lyse boligforhold.
12. Man vil udvikle åndsfrihed, tolerance og kærlighed til alle levende væsener, til mennesker og dyr, planter og mineraler.

De evige kærlighedslove garanterer, at hele jordens menneskehed gennem udviklingens gang forenes som én hjord med én hyrde.

Introduktion til symbol nr. 29

De mange kriser det globale samfund gennemgår, har til formål at føre menneskene tættere sammen. De kosmiske analyser viser, hvordan alle mennesker, kulturer og andre omstændigheder er lige nødvendige i livets helhed. Vha. åndsvidenskaben kan den globale integrationsproces fortsætte helt frem til opfyldelsen af Jesu ord om én hjord og én hyrde (Joh.10:16).

Symbolet viser dette kommende fredsrige, hvor verdensstaten (den store cirkel) har bevæget sig helt ind i lyset fra den ny verdensimpuls (den hvide farve). De tidligere religiøse forestillinger (gul og orange) svinder bort til fordel for viden om Gud og realiteterne bag livet. Den fysiske videnskab forbindes med åndsvidenskaben, dvs. videnskaben om kærligheden. Da vil den fysiske videnskab endeligt opfylde sin mission: at frigøre menneskene fra at skulle ”tjene sit brød i sit ansigts sved”. Maskinerne vil helt overtage det fysiske arbejde og menneskene få tid til at studere og arbejde med kunst, ånd og anden meningsfyldt livsudfoldelse.

På symbolet ses hvordan Jordens nationer (de hvide cirkler) og regeringer (pilene) er blevet til regioner med hver deres særpræg (de grønne felter) i verdensstaten. Solen i midten udtrykker at næstekærligheden – den humaniserede intelligens er det centrale i alle lokale og globale forhold. Verdensstaten ledes i starten af menneskenes ypperste repræsentanter indenfor deres specielle ansvarsområder – valgt ind via afstemning. Med tiden kan verdensregeringen sammensættes af kosmisk bevidste væsener (symboliseret med den blå stjerne).

Symbol nr. 26 forklares af Martinus i symbolbogen Det evige verdensbillede II. Læs også Martinus' analyser i Livets Bog I, kap. 4: ”Et internationalt verdensrige under skabelse” og eventuelt småbog 24 Kulturens skabelse.